mandag den 19. august 2013

Sundhedskur


Jeg har altid været velsignet med et ekstremt højt stofskifte, og dermed været i stand til at spise hvad jeg ville - uden at skulle tænke på de kropsmæssige konsekvenser. Meget tøj var for stort, især hvis det ikke førtes i en xs eller en 34. Misundelsesværdigt, ja - men så kom et stk fantastisk Krudtugle til verden... og så var det kapitel overstået ;)

Nu er jeg for første gang i mit liv gået på en sundhedskur - ikke en almindelig slankekur, for dertil er jeg simpelthen for glad for mad :) Men snarere en form for kostomlægning, hvor jeg tænker over hvad jeg spiser, spiser mindre portioner, og forsøger så vidt muligt at undgå hvidt brød, hvedemel, pasta og kartofler. Det lykkes faktisk forbløffende godt, og indtil videre er der røget 4 kg på 3 uger..om jeg er stolt?! 
En ting som jeg har droppet er skålen med havregryn, og i stedet består min morgenmad for tiden af følgende; lækkert hjemmebagt stenalderbrød og skyr med ristede gryn/nødder/mandler og evt. lidt bær - og selvfølgelig den uundværlige kop kaffe ;) Skyren blander jeg op med lidt vand inspireret af søde Anne, og brødet kan jeg virkelig anbefale - det smager helt fantastisk. Det er oven i købet super nemt og hurtigt at lave - I like :)

12 kommentarer:

  1. Fedt med de 4 kg, det er ligesom mig. Der er nu røget 5kg og jeg har det fantastisk godt. Dyrker motion hver dag i form af cykel på arbejde eller 6km gåtur om aftenen når ungerne sover. Motion = energi, så det er jo ren win win.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du bare ret, man får så meget mere energi. Lyder skønt med gåtur om aftenen :)

      Slet
  2. Det er sgu godt gået Anita. Det burde jeg virkelig også. Skal bare lige have lidt overskud til det, så det må blive et september projekt. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det kræver lige lidt ekstra - håber også der bliver mere tid for mit vedkommende til at gøre endnu mere ud af motionsdelen...

      Slet
  3. Hvor er det super flot Anita - Tillykke!!
    Er selv i gang med en kostomlægning og det giver heldigvis også positive resultater på vægten!
    Fedt og god kamp!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Line, syntes også det fungerer bedre med en omlægning end en decideret kur. God kamp til dig også.

      Slet
  4. Det er så fedt, når det man sætter sig for også bærer frugt! Jeg er selv i gang med lchf og er super glad for det! Har tabt mig nogle kilo, hvor mange ved jeg ikke, da det ikke skal være det der i fokus (jeg måler med tøj fra skabet!!!!) men at det, at jeg gør noget godt for mig selv og min krop!

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide med at måle på tøjet, jeg har også noget i skabet som jeg forventer at kunne passe snart - igen :)

      Slet
  5. WOW, hvor er det bare flot-sejt-fantastisk - virkelig godt gået! Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tusind tak, det er sgu dejligt med et skulderklap :)

      Slet
  6. way to go Anita :-) :-) Hvor er det godt gået...jeg er en af dem "som osse liiiige burde", "årrhhh, bare lige 4-5 kilo...."

    For 4-5 år siden tabte jeg (over tid) 30 kg. Henover en svær periode - og nu is og sommer :-), - er jeg bange for de 7 er tilbage.... Undskyldningerne står jo nærmest i kø. Ha ha og lidt ggrrr... Inspired!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak ja, is og sommer, men tænker at når du før har været i stand til at tabe dig er det nemmere...? Det mener jeg at have hørt... Mit mål er dog 10kg, så der er lidt vej endnu :)

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.