Viser opslag med etiketten Bloglovin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bloglovin. Vis alle opslag

onsdag den 20. marts 2013

Blog Love

Da jeg startede med at blogge for godt 5 måneder siden, havde jeg ikke forestillet mig at det ville være berigende på så mange måder og bringe så megen glæde med sig. Jeg har (gen)opdaget en spirende kreativitet og en fornyet sy- og skabertrang - og dét takket være jer :) Igennem bloggeriet har jeg fået en forstærket tro på at det jeg laver er godt nok,  og at der er mere hvor det kommer fra, som bare bobler og venter på at komme ud...  

Jeg har 'mødt' så mange søde og betænksomme mennesker, som vil dele, hjælpe og give :) For eksempel har Maiken fra Kreakuller & Krudtuglen syet dette flotte pusleunderlag på bestilling til Karlas fødselsdag. Det er et kæmpe hit, og Karla elsker at pusle om sine dukker - endnu engang tusind tak Maiken :)  Maiken har faktisk hjulpet mig i gang med at blogge, og denne flotte flagranke stammer også fra hendes kyndige og stilsikre sy-hånd.
 
Taleboblen kom med posten for noget tid siden. Jeg havde bemærket en tilsvarende hos Anne-Mette som har denne kreative og inspirerende blog, og Anne-Mette sendte mig denne wallsticker - "bare fordi"... Jeg blev simpelthen så glad, men har endnu ikke fundet det perfekte sted at hænge den op, da vi er i gang med en gennemgribende make over af vores entre/gang.
 
- og det er lige præcist dét, der er så fantastik ved at blogge. Tusind tak til jer alle - for at følge med og for jeres søde kommentarer, mails og hilsner. I er med til at berige og inspirere min hverdag.

Jeg håber også du har lyst til at følge med på Bloglovin - bare klik på linket eller på ikonet til højre.

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/4304227/?claim=dr8ctvmms4f">Follow my blog with Bloglovin</a>