Om at være bagud og undgå at falde

Kender I følelsen af at være bagud. Jeg syntes at jeg er bagud med alt for tiden.... Der er så meget jeg gerne vil nå. Madplaner, to do lister, vasketøj, kreaprojekter, færdiggøre strikketøj... Men faktisk er jeg også ved at lære at huske pauserne. Time out'en. Slappe af , nyde og samle energi...

Jeg fik nemlig engang påskrevet lektien om at man ikke kan blive ved med at piske en væddeløbshest, den styrter nemlig hvis den ikke kan mere - og så kan du piske nok så meget (på dig selv). Det giver nemlig bagslag sagt på godt gammeldaws jysk, og det tager tid at komme på benene igen. 

Dette er blandt andet en af grundene til at kameraet - og dermed bloggen - har ligget stille det sidste stykke tid, for selvom lysten har været der, har overskuddet ikke. Der er blevet prioriteret godt og grundigt, og den smule overskud der har været, er blevet reserveret til dem der betyder mest; nemlig familien. 

Men det ærgrer mig. Mest af alt fordi jeg savner at blogge; at dele lidt af hverdagen med jer - både de gode og sjove oplevelser - men også at fortælle om det sammenbragte familieliv, der både er hårdt, men bestemt også en bonus. Men også at vise kreaprojekterne (som der trods alt har været lidt tid til), at få nye ideer og bliver inspireret - samt inspirere - til andre nye projekter. Der er blandt andet kørt en fin leojakke gennem maskinen siden sidst, og jeg har taget fat i strikkepindene igen.

Når alt det er sagt, har vi netop prioriteret en dejlig familieferie, vores første fælles skitur, som bestemt har fyldt depoterne op, og det kan I glæde jer til at høre mere om. Jeg vil også vise leojakken, strikketøjet og alt det andet - men det bliver i mit tempo, for jeg skulle gerne undgå at falde undervejs...

Feriefin

I tog så godt imod mit forrige outfitsindlæg, at jeg fik lyst til at vise jer dette feriefine outfit, bestående af mine yndlingsshorts og mit sidste udsalgskøb. Jeg har længe været forelsket i den quiltede jakke, og da den endelig kom på udsalg slog jeg til med det samme. I disse sommervarme dage er jakken dog for varm, men jeg forestiller mig at den er perfekt til en kølig sensommeraften.

Shortsene er fra Black Swan, købt igennem Amira; min favorit sælger og tøjpusher nummer et - som jeg i øvrigt kan anbefale, hvis du overvejer at holde et shoppeevent. Jeg glæder mig i hvert fald til - som en af de første - at invitere til endnu en shoppesucces, og ikke mindst se den nye efterårskollektion. 

Ting tar' tid

Jeg har brugt de sidste par aftner på at færdiggøre syprojekter, som 'bare' manglede det sidste, en elastik, en flæse... Det kan jo undre nogen, at nogle af disse projekter ikke blev færdiggjort før det næste blev påbegyndt?! Jeg ved ikke om det er tid, prioritering eller bare lysten til at kaste sig over nye projekter, der gør at sy-to-do bunken nogle gange vokser til uanede højder. Men noget siger mig at jeg ikke er den eneste... 

Jeg må i hvert fald indrømme at jeg efter jobstart ikke har haft så megen overskud til at finde symaskinen frem om aftenen, og så har jeg prioriteret at være sammen med Karla, som jo også lige skulle vænne sig til at hygge morgener med mor ikke mere var en del af hverdagen, ligesom at blive hentet tidligt hver dag heller ikke er det. Nogle gange ville jeg dog ønske at jeg var det her overskudsmenneske, der bare kan nå alt og få det hele til at spille - men det er jo også et spørgsmål om prioritering samt en erkendelse af at jeg bare ikke kan nå det hele, og at ting tar den tid, de nu engang tar'.

Jubiii....

Så kom den; afslutningen på rutsjebaneturen og flere måneders jobsøgning. Den sidste uges tid har været brugt med hænderne oppe og humøret højt, og det er blevet fejret med blomster, asti og cafébesøg med ham den søde. 

Er næsten for overvældet til at kunne tro på det, men efter påskeferien går det løs - og ikke 2.påskedag, som jeg i min iver fik skrevet på Louise Roe kalenderen... Tænk at man kan glæde sig så meget til at stå tidligt op, smøre madpakker, jonglere hente/bringe logistik - men det gør jeg, og ikke mindst til udfordringerne, fagligheden og glæden ved at tage hul på et helt nyt kapitel af mit arbejdsliv.

Tanker i solen

De sidste par dage har jeg nydt solens stråler. I min stue, i haven, og generelt bare nydt. Det er virkelig utroligt hvad en blå himmel og varme solstrejf kan gøre for ens velbefindende - jeg er i hvert fald blevet i mærkbart bedre humør. Ikke at jeg før var i dårligt humør, jeg har bare haft en svær tid, da ikke alt er så lyst og rosenrødt som der til tider gives udtryk for; både her og på andre blogs. 

Der er mange ting, der skal spille sammen i en småbørnsfamilie; hverdag, fuldtids job, indkøb, madlavning, hente/bringe, lektier, rengøring, oprydning - you name it. Faktisk er det drønhamrendepissehårdt (pardon my french) nogle gange, og når dette så krydres med en familiekonstellation, der ikke er den goe' gamle klassiske som de fleste af os er opvokset i - ja, så er det bestemt ikke lettere...

Jeg har tidligere skrevet om vores sammenbragte familie, og bevares det er bestemt en af de bedre (sammenlignet med hvad jeg ellers hører og læser), men det ændrer ikke på at det ER svært. Og tabubelagt. Men det er en helt anden snak, der blandt andet blev taget op i en artikel i Information for nylig. Der er meget og mange der skal tages hensyn til, og det kræver energi og overskud - noget jeg her på det sidste ikke har haft meget af, grundet jobmæssige spekulationer. Så pt gør jeg hvad jeg kan, og jeg gør det så godt jeg kan - og ikke mindst prøver jeg på at overbevise mig selv om at det er godt nok!!

Som sagt, lidt sol gør underværker - og jeg syntes det går godt. Bedre. Og jeg prøver at få tingene til at spille. Så godt jeg kan. Kan man (forlange) mere...?

Venskab

I morgen skal jeg drikke kaffe med en gammel ven. En ven jeg har kendt siden 1996 - og et venskab, der opstod et sted mellem Broadway og Guggenheim under en uges kunstophold i New York (men det er en helt anden historie).

På trods af en aldersforskel på godt 40 år (!!) har Lis været i mit liv lige siden, og vi deler passionen for arkitektur, kunst og kultur. Lis er grafisk designer og står bag kendte brands som Faxe Kondi, Kings og Irmas emballage, og så har hun arbejdet i både Paris og New York  - og det var altså ikke noget man kvinder gjorde tilbage i 1960'erne!

Efter Karla er kommet til, er Lis blevet vores reservebedste og er med til alle fødselsdage og højtider. Hun var med til min fødselsdag , og hun skal selvfølgelig være med til fejre Karla næste weekend. Det er et venskab som jeg værdsætter meget højt, og jeg ved at Lis flittigt læser med på bloggen. Tak Lis - for et unikt venskab.

En afslappende weekend

Efter dette fine arrangement fulgte både mand og børn trop, og vi tilbragte resten weekenden i Jylland hos min familie, hvor vi ikke lavede andet end at slappede af (nå ja, og så spise, men det ligger dybt i den jyske del af familien...) Det er sjældent vi er i Jylland uden planer om at besøge så mange som muligt, men denne gang havde vi bevidst valgt at vi bare skulle slappe af og være sammen alle sammen; det var virkelig skønt - og det trængte vi til som familie. 

Vi gik blandt andet en lang tur på stranden, hvor vi blev blæst godt igennem. Solen varmede skønt, og begge piger nød at finde sten og skaller. Der er simpelthen ikke noget bedre end sådan en gåtur med vind i håret og masser af frisk luft til at rense ud i tankerne - og for en stund glemme alt om hverdagens trummerum. Det er som om havet, horisonten, bølgerne alt sammen har en beroligende og afstressende effekt. Jeg tror faktisk det er længe siden jeg har slappet så meget af og nydt en weekend så meget... 

Flere af dem tak...

Om passioner og om at overvinde sin frygt

For knap 10 år siden under et ophold i USA var jeg ude for en hændelse der ændrede mit syn på hvor galt det kan gå. Jeg brækkede knæet. Ikke under klatring i bjergene, som jeg netop var blevet introduceret til af mine amerikanske venner. Nej, det var en simpel cykelulykke, hvor en fodgænger løb ud foran mig. Det lyder ikke af noget særligt, men det var et meget alvorligt brud, hvor nogle nerver blev beskadiget og jeg mistede noget af følelsen i min ene fod (som heldigvis næsten er tilbage igen). Jeg har to skruer som evigt minde, samtidig med at jeg den dag i dag har svært ved at sidde på knæ - men værst af alt, jeg har denne frygt for at falde, da jeg ved at det kan gå gruelig galt.

Nu har jeg aldrig løbet på ski, så i den henseende er det ikke noget problem - hvis det ikke var fordi jeg har været så heldig at møde den dejligste mand i København, som allerede på 1.date berettede om sin passion for ski... Jeg kan stadig huske ham fortælle så levende og passioneret om sine skioplevelser; lige fra langrend med sine forældre som barn, til at suse med af pisterne på telemark samt ønsket om at lære sin datter - som på daværende tidspunkt var knap 3 år - at stå på ski. 

Der er ikke noget jeg hellere vil end at dele denne passion med ham, og selvom jeg på grund af min frygt - formentlig - ikke vil komme til at suse ned ad pisterne, vil jeg gerne støtte og bakke op om at Frederikke, nu 8 år, og vores fælles datter Karla bliver introduceret til ski og derigennem får nogle uforglemmelige oplevelser. Derfor vil en skitur til Alpe d'huez med Danski være en kærkommen mulighed for vores lille sammenbragtefamilie at få nogle gode oplevelser og minder sammen, som forhåbentlig vil danne tradition mange år frem.

Jeg er overbevist om at familievenlige hotel Le Refuge i Alpe d'huez vil være rammen om den bedste tid for os alle fire; med pisten lige uden for døren vil Anders kunne give den max gas på sine telemark samt blive udfordret på de sorte pister, og begge pigerne vil kunne komme i dansktalende skiskole og deltage i de mange børneaktiviteter. Hvem ved, måske jeg vil være i stand til at overvide min frygt og komme på skiskole for voksne og prøve kræfter med begynderbakkerne - om ikke andet kan jeg nyde udsigten, de smukke snebeklædte bjerge og den hyggelige franske atmosfære i den gamle bydel. Med Alpernes bedste solstatistik, vil en kop latte på balkonen med en god bog eller en en tur i den opvarmede udendørs pool også være et dejligt alternativ, hvis det viser sig at skiløb alligevel ikke er mig...

Bag facaden

En af de ting jeg elsker ved at læse blogs er at komme ind på selve personen bagved bloggen, så jeg vil gerne byde velkommen og fortælle lidt om, hvem der gemmer sig bag denne hvidpudsede facade med kvadrer og originale trævinduer. 

Der er mere end Liberty, lækkert keramik og skønne unger, for udover min status som kæreste (hmrf!), mor og bonusmor er jeg arkitekt med rødder i entreprenørbranchen - deraf de mange idéer, der gør kærestemanden helt bleg... Heldigvis ligger huset op til kreativ tankevirksomhed pga den forholdsvis trange plads (ja, det er et hus, men vi er langt fra de klassiske hundrede-og-et-eller-andet-kvadratmeter, som synes at være standarden) så jeg får tit afløb for skabertrangen - i hvert fald på tegnebordet ;) Det største projekt jeg til dato har overbevist manden om var at flytte køkkenet fra den ene ende af huset til den anden... Det blev tilgengæld også super vellykket.

Kærestemanden min sagde i sin tid at jeg skulle huske på at det (bloggeriet) var en redigeret virkelighed, ikke kun i forhold til billedredigering og lyssætning, men forstået på den måde at vi vælger - og ikke mindst fravælger - hvad vi vil dele af oplysninger om os selv. Her var lidt mere af mig - hvad gemmer sig bag din facade?

Sundhedskur



Jeg har altid været velsignet med et ekstremt højt stofskifte, og dermed været i stand til at spise hvad jeg ville - uden at skulle tænke på de kropsmæssige konsekvenser. Meget tøj var for stort, især hvis det ikke førtes i en xs eller en 34. Misundelsesværdigt, ja - men så kom et stk fantastisk Krudtugle til verden... og så var det kapitel overstået ;)

Nu er jeg for første gang i mit liv gået på en sundhedskur - ikke en almindelig slankekur, for dertil er jeg simpelthen for glad for mad :) Men snarere en form for kostomlægning, hvor jeg tænker over hvad jeg spiser, spiser mindre portioner, og forsøger så vidt muligt at undgå hvidt brød, hvedemel, pasta og kartofler. Det lykkes faktisk forbløffende godt, og indtil videre er der røget 4 kg på 3 uger..om jeg er stolt?! 

En ting som jeg har droppet er skålen med havregryn, og i stedet består min morgenmad for tiden af følgende; lækkert hjemmebagt stenalderbrød og skyr med ristede gryn/nødder/mandler og evt. lidt bær - og selvfølgelig den uundværlige kop kaffe ;) Skyren blander jeg op med lidt vand inspireret af søde Anne, og brødet kan jeg virkelig anbefale - det smager helt fantastisk. Det er oven i købet super nemt og hurtigt at lave - I like :)