søndag den 7. april 2013

En himmelsk mundfuld


Lørdag aften havde vi besøg af et godt vennepar, som blev forkælet med denne lækre sag, som jeg efterhånden har lavet en del gange her på det sidste. Men den er så god at den sagtens kan spises igen og igen - og så er den oven i købet nem at lave. Den er dog så 'tung' at man kun kan spise et lille stykke, men hvilket stykke... Med en god vanilleis og frisk frugt (hindbær eller jordbær kan også bruges) er det næsten som en lille bid af himlen.

Itas Brownie:

Brownie:
125 g god mørk chokolade
50 g smør
3 dl sukker
1½ dl mel
2 æg
Smelt chokoladen over vandbad og kom smørret heri. Pisk sukker, æg og mel godt sammen og bland chokoladeblandingen heri. Puttes i en smurt springform og bages i 20-25 min. ved 180 grader. Afkøles og tages ud af formen (jeg skærer den fri af bunden).

Topping:  
1½ dl fløde
100 g god mørk chokolade
1 tsk vanillesukker
Pisk fløden (jeg plejer at gøre dette i forbindelse med jeg laver brownien). Kort før kagen skal serveres smeltes chokoladen over vandbad. Dette stilles køligt i en 5-10 min (må ikke være alt for kold) Forsigtigt blandes fløde og chokolade med vanillesukkeret til en ensartet masse, som fordeles på kagen. Pyntes til sidst med frugt.

10 kommentarer:

  1. Den ser godt nok lækker ud. Den minder meget om en chokoladekage man kunne købe på en cafe i Svendborg (Cafe den gule citron) for nogle år siden. Den var også MEGA-lækker, til trods for at den hed "Svendborgs mest vamle chokoladekage" - eller sådan noget...
    Kh Eline

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for sammenligningen. Den lyder også om om den kunne være ret så lækker - på trods af navnet :)

      Slet
  2. Mums den ser lækker ud :-) Den må jeg prøve næste gang jeg skal have gæster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt at kunne forkæle sine gæster, og den fik i hvert fald megen ros af vores gæster :)

      Slet
  3. uhm tak for opskriften, det ser over lækkert ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Nola, den er ovenud lækker :)

      Slet
  4. For dælan, hvor ser den bare god ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du må i gang med brownie bagningen snart :)

      Slet
  5. Uhm, chokoladebrownie er bare det bedste. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert, og i følge Frederikke laver jeg den bedste 'Bjerg-nis'. Jeg er stolt :)

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.