I weekenden lokkede jeg manden og krudtuglen med til Finders Keepers designmarked i Korsgadehallen. Jeg nåede aldrig at komme forbi op til jul, så jeg var meget spændt. Vi ankom 'tidlig' søndag, men der var allerede fyldt med mennesker, og det var svært at holde styr på en over-det-hele-Karla, som havde en fest. Jeg havde forestillet mig at jeg skulle hjem med en masse lækre prints, men jeg holdte mig i skindet - nok mest pga. mandens mådeholdne tilgang til indkøb til hjemmet. Jeg kom dog hjem med disse fine TopIt stager med udskifteligt plexiglas. De står så fint herhjemme og passer perfekt til mine HangArounds fra Spagat.
