Tidligere i dag besøgte jeg en kær veninde, som havde brug for lidt forkælelse grundet en fejloperation i udlandet og efterfølgende indlæggelse herhjemme. Hun er altid så hjælpsom og betænksom, så jeg ville gerne forkæle hende med lidt lækkert, og pakkede en kurv bestående af friskbagte boller, en
klassisk æblecrumble og et lille Liebe hjerte. Jeg havde tidligere på ugen modtaget de flotte ovnfaste fade fra RIG-TIG by Stelton, som jeg var så heldig at vinde hos Mor Med Meget Mere, og det lille fad passede perfekt til en kage til to. Kurven og indholdet blev vel modtaget, og det viste sig oven i købet at det
var venindens yndlingskage :)