Viser opslag med etiketten outfit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten outfit. Vis alle opslag

fredag den 25. juli 2014

Feriefin


I tog så godt imod mit forrige outfitsindlæg, at jeg fik lyst til at vise jer dette feriefine outfit, bestående af mine yndlingsshorts og mit sidste udsalgskøb. Jeg har længe været forelsket i den quiltede jakke, og da den endelig kom på udsalg slog jeg til med det samme. I disse sommervarme dage er jakken dog for varm, men jeg forestiller mig at den er perfekt til en kølig sensommeraften.

Shortsene er fra Black Swan, købt igennem Amira; min favorit sælger og tøjpusher nummer et - som jeg i øvrigt kan anbefale, hvis du overvejer at holde et shoppeevent. Jeg glæder mig i hvert fald til - som en af de første - at invitere til endnu en shoppesucces, og ikke mindst se den nye efterårskollektion. 

mandag den 2. juni 2014

Lørdagsoutfit



Det er ikke så tit jeg er at finde på bloggen, af flere grunde; for det første er dette ikke en modeblog, og for det andet er jeg ikke den størrelse xs jeg engang kunne prale af at være...!! Men jeg vil alligevel vise jer et par glimt af lørdagens outfit og håber I vil tage vel imod mig...

Karla var blevet afsat til farmor, så med høje hæle, opsat hår og øreringe fra søde Amira  var jeg klar til kæresteaften med ham den søde. Jumpsuiten er købt her, og jeg er helt vild med detaljen bagpå, hvilket gør den til noget særligt i mine øjne. Jakken er fra et af mine yndlingsmærker, dog fra en tidligere kollektion.

fredag den 20. december 2013

Min store pige i Limited


Jeg har tidligere fortalt om min begejstring for name It og især den eksklusive LIMITED by Name It kollection, der henvender sig til de lidt større børn. Det er vildt lækkert i både design og kvalitet og så er det prismæssigt billigere end man skulle tro - og det er altså sjældent at det er den vej rundt!

De mange items kan mixes og matches i det uendelige, og en af de ting jeg Frederikke har været meget begejstret for er de blomstrede Ellie denim leggins, som kan bruges både til hverdag og fest. De er simpelthen så smarte, og så sidder de pænt på hende - og i følge hende selv er de vildt lækre at have på. 

I går var hun inviteret i teatret af farmor for at se Jul i Nøddebo Præstegård, så hun valgte at matche bukserne med den fine sorte tunika med pailletter ved skuldrene (også Limited by Name It). Tunikaen har også et lille skørt, som gør den lidt finere. Hun har også brugt bukserne i skole sammen med den smarte Birgitta top og den bløde Britta Knit cardigan - jeg syntes det er praktisk med et par bukser, der både kan dresses op og ned og give både et cool og et mere fint outfit.

Så hvis I mangler nogle last minut gaver til de lidt større piger - eller drenge - så kan jeg klart anbefale en tur til nærmeste Name It butik, eller en smut forbi webshoppen. 


Dette indlæg er sponsoreret, 
men meninger og holdninger er mine egne - og Frederikkes.