Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag

tirsdag den 10. december 2013

Tyl og glimmer

Mini a Ture cardigan // Mini a Ture tylskørt // Noa Noa kjole // Wheat tylskørt
Limited by Name It kjole // Name It tylskørt // Name It bluse

Til julens fester er tyl og glimmer vel nærmest et must - i hvert fald hvis pigerne selv må bestemme, og jeg må indrømme at moren heller ikke kan stå for tyl (hvornår er man egentlig for gammel til tyl...?) Jeg har fundet lidt inspiration hos nogle af mine yndlingsmærker; både kjoler og det klassiske tylskørt, som fås i utallige varianter.

Jeg tror at Frederikke vil være lykkelig for den fine Barabara dress fra Limited by Name It, og Karla vil elske at danse rundt i den fine rosafarvede kjole fra Noa Noa, som også fås i en flot bordeaux farve. Herhjemme bruges tylskørtet flittigt når Karla laver danseopvisning til 'fars musik', og både Wheats stjerner, Mini a Tures guldprikker samt Name Its glimmer og pailletter vil falde i god jord hos den lille dansemus.

tirsdag den 19. november 2013

Dagens julepins // stjerner

 
 


Nu begynder julen så småt at nærme sig, og jeg plejer faktisk ikke at være i særlig god tid, men jeg er gået amok i min tidsrøver nummero uno; og nej det er ikke instagram, men pinterest. Jeg har fundet lidt inspiration til jer med en af mine personlige julefavoritter, stjernen, i forskellige udtryk og variationer. I de kommende uger vil jeg vise flere julepins med forskellige temaer - håber I har lyst til at kigge med og blive inspireret.

Alle billederne er fundet på min pinterest profil, hvor der (som oftest) kan linkes tilbage til ophavsmanden.

tirsdag den 8. oktober 2013

Det nye sort


Black Swan skriver på deres hjemmeside at homeshopping er det nye sort - og jeg vil vove at påstå at de har ret. Det er nemt, det er sjovt, og så tror jeg ligesom Black Swan at det er kommet for blive. 

Jeg afholdte mit første homeparty i går; en bragende succes, hvor jeg havde samlet en masse søde veninder, som blev forkælet med cava og lakrids-cupcakes - og en fantastisk shoppeoplevelse. Jeg havde sendt mand og børn i byen, så huset blev i aftenens løb omdannet til et oversize prøverum, der summende af snak, lækre materialer, flotte detaljer, gode råd og synspunkter fra både veninder og konsulenten - og ikke mindst en masse inspiration. 

Søde Amira fra Black Swan præsenterede kollektionen på en inspirerende og meget overbevisende måde; de flotte styles blev vist i forskellige kombinationer - og efterfølgende havde vi alle lyst til at købe det hun havde på. Jeg kan da også afsløre at jeg allerede har investeret i den flotte flaskegrønne kjole og de stramme jeans, samt nogle af de lækre basis t-shirts, som jeg vil mene er en must-have.  

Det er bestemt ikke sidste gang jeg inviterer til et homeparty - og hvis nogle af jer er blevet inspireret, kan I booke Amira eller en anden af Black Swans dygtige konsulenter lige her. I skal da heller ikke snyde jer selv for oplevelsen af at browse på deres hjemmeside, men I skal ikke vente for længe - for mange af modellerne er allerede udsolgte.

mandag den 16. september 2013

Et strejf af gult



Tapet / Pip Studio // Sættekasse / Neon Living // Wallsticker / Mimi Lou  // Reol / String 
 Loungestol / Sebra // Træboxe / Sebra // Lampe / Sebra //  Smykkeskrin / Mini Labo

Det kan godt være at idéerne kommer flyvende i en lind strøm - men der er altså et stykke fra idé til handling her på matriklen... I hvert fald har vi stadig gang i projekt "istandsættelse-af-Bonus-værelse" - men det har altså også krævet både nyt gulv, vægge og en ny dør, så nu er alt det sjove i fuld gang. Bonus har tidligere ytret et ønske om farven 'pink', og jeg har tilladt mig at krydre med lidt gult (er dog stadig lidt i tvivl om tapetet). Her er nogle af de ting jeg har ladet mig inspirere af i processen...mon ikke de vil bringe lykke hos en 7-årig...

torsdag den 5. september 2013

Design Trade




I sidste uge var jeg en smut forbi Bella Centeret til Design Trade, og jeg havde især glædet mig meget til at se Kählers nyheder 'live' - og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Især de enkle Bellino krukker, der fås i de fineste nuancer af lilla, grå og brun, faldt jeg pladask for. De kommer bestemt til at stå på min ønskeliste til jul (ikke at jeg allerede tænker de tanker), og jeg kunne heller ikke stå for de fine porcelænshvide Urbania ophæng, som jeg er sikker på bliver en succes her til jul.

Mano serien bliver jeg heller ikke træt af - faktisk er den med sine feminine runde former en af mine absolutte Kähler-yndlings, og nu er den udviddet med de skønneste farver og dermed et bevis på at Kähler forstår at udvidde en succes. Det samme gør sig gældende for den efterhånden klassiske Omaggio serie, som nu udviddes med et miniaturesæt á 3 mini vaser, med hver deres variation af de velkendte striber. Uh, whats not to like :)

Jeg skal lige for en god ordens skyld nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, 
men et udtryk for min kærlighed til Kählers univers.

torsdag den 15. august 2013

Bolia favoritter



Vejret disse dage vidner om efterårets snarlige komme, hvilket der får mig til at tænke på brændte farver og grålige nuancer - i hvert fald blev jeg meget inspireret af Bolias nye kollektion. Bolia er meget mere end bare møbler og har virkelig nogle lækre accessories til hjemmet, og som noget helt nyt har de også introduceret en Lifestyle Collection. Her er nogle af mine favoritter i lækre materialer som træ, pels, kork, læder, glas og messing.

Qua min baggrund som arkitekt får jeg løbende planer og nye idéer til hjemmet (hvilket tit får A til at se helt træt ud) og så har jeg en forkærlighed for lamper, geometriske former og lækre materialer. Jeg kunne sagtens købe mig fattig... især de fine æsker, dækkeservietterne og keyhangeren (især når man som jeg aldrig kan finde sine nøgler) - og så er jeg endnu ikke kommet til ønsket om en nye sofa...

fredag den 12. juli 2013

Hygge-krea-mig-tur

Jeg startede min ferie med den mest fantastiske krea-hygge-mig-tur i det skønneste kreative selskab. En tur, som var tiltrængt efter en ekstra hård arbejdsuge, og som har givet overskud på energikontoen og som jeg kan leve længe på. Den bød på lange hyggesnakke, stof-og krea'rier, kølig hvidvin på terrassen, lækker frokost, is og en lang sightseeingtur, hvor jeg fik afløb for det arkitektoniske - det er længe siden jeg har hygget mig så meget, og jeg kan næsten ikke vente med at gentage succesen, geografien til trods. Dette er jo en af de fantastiske bonusser der er forbundet ved det at blogge, og jeg føler mig meget heldig og privilegeret.

torsdag den 20. juni 2013

Entré inspiration

 en sort væg... evt. malet med tavlelak - samt grafiske detaljer
...eller en sort dør og et strejf af gult

grafisk og enkelt i sort og hvidt

hvidt i hvidt og de flotte Dots knager

I vores igangværende renovering af vores dejlige bungalow fra 1926 kommer turen snart til en make over af entréen/gangen, så jeg er begyndt at samle inspiration - her er et par billeder, som afspejler min stil og hvor jeg gerne vil hen... Kig med lige her og se hvad jeg ellers har fundet.

søndag den 5. maj 2013

'To buy' listen

  Bech sofabord fra Foxy Potato / print af Tine Struwe i træramme / Misse Mai  print / 265 lampe fra Flos /
Coral pendel designet af David Trubridge / Applicata Bird / Eames gyngestol 
Den er lidt ligesom en ønskeliste, men 'to buy' listen indeholder ting som vi (eller det er måske mest mig) påtænker at indkøbe til hjemmet, når vi syntes vi får råd - eller jeg syntes vi jeg fortjener noget nyt (!) Nogle af tingene er lidt længere ude i horisonten sådan rent prismæssigt, men man har vel lov at drømme...  Hvad drømmer du om?






onsdag den 17. april 2013

Pssst

Vi har denne juniorstol til Frederikke og vil gerne have en tilsvarende til Karla, men den har længe været udgået i Ikeas sortiment (OG DET FORSTÅR MAN JO IKKE) og derfor i høj kurs på brugtmarkedet. Jeg har dog lige læst at Ikea genoptager produktionen og den kommer i butikkerne til august. Yeah, mon ikke vi er mange der er glade for den nyhed ?!
Kilde Boligmangasiet nr.159

søndag den 24. marts 2013

Botanica Mini

Kähler har gjort det igen. Skabt en klassiker - i hvert fald hvis du spørger mig. Jeg er faldet pladask for Botanica Mini; de afdæmpede matchende farver, den smukke overflade og de bløde skulpturelle former - whats not to like?!

Vaserne er en miniatureudgave af Botanica, som blev lanceret i efteråret, og de forskellige former og størrelser inspirerer til leg med blomster, grene og opstillinger. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være være med at lege med opstillinger og placeringer. Vaserne fungerer smukt sammen som en helhed, men står også flot enkeltvis eller i par af to eller tre  - og endelig kan de styles på utallige måder alt efter personlighed og stil, og hvad haven eller blomsterhandleren kan tilbyde. Glæder mig allerede til at pynte med havens forårsblomster...
Jeg er ret vild med den særlige detalje med Kählers logo, som er præget ind i vasen i stedet for de små (irriterende) klistermærker vi alle kender (og som nogle glemmer at pille af). En anden praktisk detalje er rillerne i bunden af vaserne, hvilket gør det lettere at arrangere blomster og grene. Det var en stor hjælp, da ranunklerne - som i øvrigt er en af mine yndlings blomster - ikke helt ville som jeg... Læs i øvrigt dette interview med designerdouen bag Botanica-serien, som også er skaberne bag Kählers succes 'Urbania' - også er en af mine personlige favoritter.

Hvis du også er faldet for Mini Botanica, så følg med her på bloggen i løbet af Påsken, da jeg i samarbejde med Kähler vil udlodde en give away - så kan det være at du også får mulighed for at pynte dit hjem med disse smukke vaser. 

Dette er et sponsoreret indlæg, men meninger, holdninger og fotos er mine egne.