Reimas jubilæumskollektion

For et par uger siden, før solen for alvor begyndte at titte frem, trodsede vi det våde forårsvejr og tog på cykeltur omkring den nærved liggende mose. Det var forholdsvis koldt, men Karla var i hopla og løb omkring. Jeg sætter stor pris på den slag gratis glæder, hvor vi som familie er sammen, og ikke mindst får frisk luft og røde kinder. 

Karla fik indviet sin fine nye overgangsflyverdragt Vacalis fra Reima i den flotteste røde farve. Den er produceret i anledningen af Reimas 70 års jubilæum og oser af retro. Faktisk minder snittet mig lidt om min egen barndom, så det er ren nostalgi. Flyverdragten er rummelig, så Karla kunne bedre løbe omkring end i den vatterede vinterflyverdragt, som vi netop har pakket væk.

Fordelen ved denne flyverdragt er at den har et aftageligt quiltet foer, som kan fjernes når det bliver lunere i vejret. Den er derfor perfekt her i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt om morgenen, og kan bruges helt hen i efteråret - indtil det er tid til at finde vintertøjet frem. Modsat almindeligt termotøj, som mange bruger som overgangstøj, er flyverdragten både vind- og vandtæt - hvilket vi for alvor får brug for, når Karla om ikke så længe starter i børnehave. De har nemlig en turnusordning, hvor de enkelte stuer på skift fungerer som udflytter/skovbørnehave i en 3 ugers periode - og jeg forventer mig at få en godt beskidt Karla hjem, som gerne skulle være både varm og tør hele dagen. 

Den er en del af en kollektion bestående af flyverdragt, bukser og jakke; alle med aftageligt quiltet foer, store lommer og reflekser. De fås alle desuden i en flot navy, en fræk gul og en diskret grå.

Dette indlæg er sponsoreret, 

men meninger og holdninger er mine egne - og Karlas.

Tarok

Jeg gør meget ud af at lave ting med Bonus, så vi kan pleje vores bonusmor/-datter forhold. Nogle gange bliver det en lille tur på café, andre gange laver vi mad eller bager kager. Op til jul var vi en tur i biografen for at se filmen om Tarok. Vi var blevet forkælet med billetter samt en lille oplevelsespakke med materiale om Baby Tarok, som er direkte efterkommer til Tarok.

Frederikke er lige fyldt otte og er måske lige lille nok, men hun var meget optaget af historien om Tarok, og vi blev grebet af historien og nærmest hoppede i stolene under travløbene. Filmen er dog meget lang (især når man kun er otte), og på trods af uanstændige mængder af popcorn og slik ("Ita, jeg får mere slik af dig end af far!") var hendes kommentar til filmen efterfølgende: 'Den var godt nok spændende, men lidt lang!'

Karla var ikke helt tilfreds med at skulle blive hjemme, men hun hyggede sig alligevel med I-padden, hvor hun så billeder af 'Tarokken', som Karla kalder hesten, der fulgte med billetterne. 

Baby Tarok, som nu har fået navnet Barok, kan følges på Facebook lige her, og som noget helt særligt er det muligt at blive medejer af Baby Tarok. Som medejer vil man blive inviteret til hendes fødselsdag og få billetter til hendes første løb. Mon ikke det er noget for en hesteglad pige...?

Om passioner og om at overvinde sin frygt

For knap 10 år siden under et ophold i USA var jeg ude for en hændelse der ændrede mit syn på hvor galt det kan gå. Jeg brækkede knæet. Ikke under klatring i bjergene, som jeg netop var blevet introduceret til af mine amerikanske venner. Nej, det var en simpel cykelulykke, hvor en fodgænger løb ud foran mig. Det lyder ikke af noget særligt, men det var et meget alvorligt brud, hvor nogle nerver blev beskadiget og jeg mistede noget af følelsen i min ene fod (som heldigvis næsten er tilbage igen). Jeg har to skruer som evigt minde, samtidig med at jeg den dag i dag har svært ved at sidde på knæ - men værst af alt, jeg har denne frygt for at falde, da jeg ved at det kan gå gruelig galt.

Nu har jeg aldrig løbet på ski, så i den henseende er det ikke noget problem - hvis det ikke var fordi jeg har været så heldig at møde den dejligste mand i København, som allerede på 1.date berettede om sin passion for ski... Jeg kan stadig huske ham fortælle så levende og passioneret om sine skioplevelser; lige fra langrend med sine forældre som barn, til at suse med af pisterne på telemark samt ønsket om at lære sin datter - som på daværende tidspunkt var knap 3 år - at stå på ski. 

Der er ikke noget jeg hellere vil end at dele denne passion med ham, og selvom jeg på grund af min frygt - formentlig - ikke vil komme til at suse ned ad pisterne, vil jeg gerne støtte og bakke op om at Frederikke, nu 8 år, og vores fælles datter Karla bliver introduceret til ski og derigennem får nogle uforglemmelige oplevelser. Derfor vil en skitur til Alpe d'huez med Danski være en kærkommen mulighed for vores lille sammenbragtefamilie at få nogle gode oplevelser og minder sammen, som forhåbentlig vil danne tradition mange år frem.

Jeg er overbevist om at familievenlige hotel Le Refuge i Alpe d'huez vil være rammen om den bedste tid for os alle fire; med pisten lige uden for døren vil Anders kunne give den max gas på sine telemark samt blive udfordret på de sorte pister, og begge pigerne vil kunne komme i dansktalende skiskole og deltage i de mange børneaktiviteter. Hvem ved, måske jeg vil være i stand til at overvide min frygt og komme på skiskole for voksne og prøve kræfter med begynderbakkerne - om ikke andet kan jeg nyde udsigten, de smukke snebeklædte bjerge og den hyggelige franske atmosfære i den gamle bydel. Med Alpernes bedste solstatistik, vil en kop latte på balkonen med en god bog eller en en tur i den opvarmede udendørs pool også være et dejligt alternativ, hvis det viser sig at skiløb alligevel ikke er mig...

Blog oplevelser

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig da jeg begyndte at blogge at det ville føre så meget med sig; at jeg siden første indlæg skulle opleve så megen positiv feedback og tilkendegivelse, at jeg gennem diverse arrangementer og events ville møde så mange søde og spændende mennesker, og ikke mindst at der på trods af geografi ville opstå et fantastisk venskab.

I sidste uge havde jeg besøg af Maiken, med hvem jeg deler passionen for det kreative. Vi havde mulighed for at hellige os det kreative en hel dag, hvor der blev klippet, syet og snakket. Faktisk blev der snakket så meget at produktiviteten ikke var så stor, men vi fik blandt andet kreeret en nederdel i glimmerzebra samt dukketøj til Karlas elskede dukke (mere om det en anden dag)... Maiken havde disse flotte sløjfer med til mig, endnu engang tusind tak! 

Derudover var vi inviteret til et Vølve arrangement af skønne Amira, hvor vi under kyndig vejledning af Thea - kvinden bag Vølve - blandende vores egen scrub og shampoo. Der blev grinet, snakket og nydt en god, men stærk(!) gløgg - og jeg fik hilst på søde Signe, som jeg har mødt via andre blogarrangementer og mødte en anden skøn Signe, som jeg nærmest følte jeg kendte på baggrund af hendes fine blog...

Det var virkelig en uge med oplevelser af de helt gode; dem man kan leve længe på og dem, som jeg ønsker og håber at andre må opleve... Både i og uden for blogregi.