torsdag den 28. august 2014

Siden sidst




Hold op hvor er det længe siden... Sommeren bare fløj af sted, og var generelt alt for kort. Vores ferie i det Sydfranske blev afløst af en lige så dejlig og varm ferie herhjemme, som bød på strandture, badebassin og rosé i rigelige mængder - og ikke mindst en dejlig tur til det nordjyske for at besøge hende her.

Sommeren stod også på en helt særlig firs års fødselsdag, som blev holdt i skønne Kongens Have, i Orangeriet, som er et fantastisk sted. Gaven bestod af en kurv med udvalgte lækkerier, som jeg ved at fødselaren satte stor pris på.  


mandag den 18. august 2014

Soft Gallery Sneak Peak



Jeg har tidligere skrevet om min begejstring for Soft Gallery's fine og poetiske univers, og for noget tid siden var jeg inviteret til et fantastisk arrangement, hvor de søde designere bag Soft Gallery, Barbara og Tine fremviste den kommende SS15 kollektion, "Le Voyage"

Med farverne og de altid smukke prints leder kollektionen også tankerne hen på varme himmelstrøg, og blandt de mange lækkerheder har jeg allerede udset mig en par must haves. Både til Karla og Bonus - men også til jeg selv. Karla har udpeget undertøjet med de velkendte ugler. Det er en del af SOFT by Soft Gallery, en never-out-of-stock kollektion, som foruden undertøj består af nattøj, bodyer og heldragter.

Mens vi venter, kan I se frem til den lige så fine AW14 kollektion 'A Glimpse' som lanceres den 20. august - og I kan godt glæde jer! Der er skønne eventyrlige prints, fantastiske broderier, douchede farver, leo og quiltede tasker. Sidstnævnte vil være perfekt til Karlas gymnastikstart til september.