Viser opslag med etiketten andre bloggere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten andre bloggere. Vis alle opslag

mandag den 17. november 2014

Venindetid


Denne weekend har været en af de bedste længe... Den har nemlig stået i venskabets tegn og har været et sandt overflødighedshorn af lækker mad, gode lange snakke og kreatid med allersødeste Maiken. Geografien spænder desværre ben for vores venskab - som i øvrigt er opstået og vokset ud af dette medie - så enhver mulighed for at ses hilses velkommen. Det var et dejligt gensyn, men sådan et døgn går bare alt for hurtigt ... 

Vel hjemme igen om søndagen blev der skruet op for kvalitetstiden med mine tre kære; der blev leget med blade, spillet spil, hygget med perler og bare 'været' - fuldstændig på pigernes præmisser. De holder nemlig begge af 'bare' at være hjemme, hvilket passede mig fint ovenpå et par lange dage.

mandag den 20. oktober 2014

New In


Den er egentlig ikke helt ny, men det er en af de bedste anskaffelser til garderoben dette efterår. Den lækre efterårsstrik Ebba Knit Tunic fra Black Swan. Jeg er nærmest flyttet ind i den, så behagelig er den - og så er den lige så blød og lækker, som den ser ud. Den er super enkel, og alligevel med de velkendte Black Swan detaljer, der gør hele forskellen. Jeg er vild med de grove lynlåse, som understreger den grove strik, og det passer perfekt til tykke strømpebukser og min yndlingsstøvlet med en lille hæl, der giver lidt længere ben...

Den faste læser ved, at jeg er trofast Black Swan kunde og værtinde - og om det er forårs- eller efterårskollektionen gør ingen forskel, og denne kollektion er bestemt ingen undtagelse. Udover den varme striktunika er jeg faldet for Eva Lace dress med den lækre coatede blonde, som Trine har stylet super flot! Jeg var nemlig i tvivl om den kunne bruges til hverdagsbrug, men Trine har stylet den på en overbevisende måde, og havde jeg ikke allerede klikket den hjem, var den røget i kurven. Se selv hvordan hun får det til at se så legende let - og alligevel super tjekket ud.

søndag den 2. februar 2014

CIFF Kids #1

Fredag havde jeg min debut på CIFF, og lad mig bare slå fast at det var et sandt overflødighedshorn af flotte styles, både nye og velkendte mærker, lækre kvaliteter, afdæmpede farver og klare farver, fine blomstrede prints og prints fra dyreverdenen. Der blev gramset, kigget, knipset løs og suget til sig af indtryk og tendenser. Jeg havde mange favoritter og alt for kort tid... 

Smukke småblomstrede Liberty prints i fine lyse farver til efteråret i Poppy Roses Dream Child Collection, hvor vi fik en spændende snak med Minna - indehaver og designeren bag Poppy Rose - om materialer og kvalitet, og om ikke at gå på kompromis.


Mini A Tures AW14 kollektion bød også på lyse afdæmpede farver i blandt andet pudder, koral og karry tilsat flæser, glimmer og matchende strømpebukser i de fineste mønstre. En kollektion der emmer af poesi - men også de klassiske heldragter og det velkendte overtøj.

Jeg fulgtes med min søde medblogger; Maria og mødtes blandt andet med Kira og Signe -  som jeg har hilst på flere gange i andre sammenhænge. Jeg fik også hilst på Mie og søde Manja samt hendes bedårende lille baby, som klarede messen på imponerende vis. Dette er faktisk et af de aspekter, jeg syntes er så fantastisk ved at blogge; at der bag de forskellige blogs sidder søde, dejlige mennesker, som man på baggrund af deres tekst og billeder føler man kender - og som bare er lige så søde, behagelige og venlige som man forestiller sig... 

onsdag den 18. december 2013

Blog oplevelser

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig da jeg begyndte at blogge at det ville føre så meget med sig; at jeg siden første indlæg skulle opleve så megen positiv feedback og tilkendegivelse, at jeg gennem diverse arrangementer og events ville møde så mange søde og spændende mennesker, og ikke mindst at der på trods af geografi ville opstå et fantastisk venskab.


I sidste uge havde jeg besøg af Maiken, med hvem jeg deler passionen for det kreative. Vi havde mulighed for at hellige os det kreative en hel dag, hvor der blev klippet, syet og snakket. Faktisk blev der snakket så meget at produktiviteten ikke var så stor, men vi fik blandt andet kreeret en nederdel i glimmerzebra samt dukketøj til Karlas elskede dukke (mere om det en anden dag)... Maiken havde disse flotte sløjfer med til mig, endnu engang tusind tak! 


Derudover var vi inviteret til et Vølve arrangement af skønne Amira, hvor vi under kyndig vejledning af Thea - kvinden bag Vølve - blandende vores egen scrub og shampoo. Der blev grinet, snakket og nydt en god, men stærk(!) gløgg - og jeg fik hilst på søde Signe, som jeg har mødt via andre blogarrangementer og mødte en anden skøn Signe, som jeg nærmest følte jeg kendte på baggrund af hendes fine blog...

Det var virkelig en uge med oplevelser af de helt gode; dem man kan leve længe på og dem, som jeg ønsker og håber at andre må opleve... Både i og uden for blogregi.

mandag den 25. november 2013

Med på bølgen


Jeg er ikke kendt for at være fremme i skoene hvad angår teknik - det til trods for at gemalen har alt i de nye gadgets, tablets, air play og ... For ligesom at slå mit pointe fast troede jeg (for efterhånden en del år siden) fuldt og fast på at det dersens mobilhalløj bare var en grille og holdt stædigt fast i min 'landline'. Det tog mig omtrent lige så lang tid at skifte til en smartphone... Men nu, efter måneders lobbyarbejde fra flere kanter (både her og her), er jeg langt om længe hoppet på instagram bølgen...

Her er et par glimt fra mine første instadage, og hvis du vil følge mig der, kan det gøres under @itasalbum.

onsdag den 13. november 2013

Nyheder


For nogle uger siden var jeg inviteret til pressedage hos Think PR for at se nærmere på de mange nyheder til både små og store. Jeg fulgtes med skønne Anne og denne lille charmør. Think PR havde vanen tro disket op med alskens lækkerier; både sundt og knap så sundt, og afslutningsvis blev vi forkælet med en lækker goodiebag.
r at se nærmere på alle deres fine børne- og bolignyheder. Vanen tro havde Think PR disket op med en masse lækkerier, som jeg først blev nød til at forsyne mig med, før jeg fik en grundig rundvisning i deres bolig og modekollektioner. I dag vil jeg vise mine - See more at: http://www.pixiblog.dk/2013/10/ticket-to-heaven-ss14.html#sthash.YShus0RZ.dpuf
se nærmere på alle deres fine børne- og bolignyheder. Vanen tro havde Think PR disket op med en masse lækkerier, som jeg først blev nød til at forsyne mig med, før jeg fik en grundig rundvisning i deres bolig og modekollektioner. I dag vil jeg vi - See more at: http://www.pixiblog.dk/2013/10/ticket-to-heaven-ss14.html#sthash.YShus0RZ.dpuf

se nærmere på alle deres fine børne- og bolignyheder. Vanen tro havde Think PR disket op med en masse lækkerier, som jeg først blev nød til at forsyne mig med, før jeg fik en grundig rundvisning i deres bolig og modekollektioner. I dag vil jeg vi - See more at: http://www.pixiblog.dk/2013/10/ticket-to-heaven-ss14.html#sthash.YShus0RZ.dpuf


Reima er et af mine foretrukne mærke når det gælder overtøj, og ligesom sidst var jeg meget imponeret af deres kollektion. Denne gang kunne jeg simpelthen ikke stå for den praktiske rygsæk, som vil være perfekt når Karla (alt for snart) skal starte i børnehave.


Jeg blev også meget betaget af den skønne kollektion fra danske Serendipity - et mærke jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, men som producerer komfortabelt børnetøj i naturlige og økologiske materialer. Jeg faldt pladask for det romantiske univers, de fine farver i blålige og rosa nuancer - og ikke mindst de smørbløde stoffer... Har allerede udset mig et par af disse lækkerier til Karla, blandt andet den fine hættetrøje. 


Sidst men ikke mindst blev vi præsenteret for de fine illustrationer af Michelle Carslund, de er virkelig skønne - og jeg overvejer blandt andet den første med det dejlige budskab. Mon ikke den vil være fin, når vi (engang) får færdiggjort vores gang...

lørdag den 19. oktober 2013

En ny pude


Jeg har længe ønsket mig en ny sofa, men økonomien rækker ikke lige så langt for tiden - tilgengæld var jeg så heldig at vinde en give away hos Myminmy, og forleden kunne jeg så hente denne flotte pude på posthuset. 

De fleste kender Myminmys flotte tryk, og jeg er helt forelsket i den flotte kombination af kobber og petroleum. Jeg er - indrømmet - ikke hoppet på kobberbølgen herhjemme, men lige præcis det diskrete grafiske tryk på puden er lige mig! I selskab med den flotte buket ser det dog orange ud... I får også lige et glimt af min fine nye Lyngbyvase og mit allerførste hækletøj.

tirsdag den 15. oktober 2013

Blogevent // Wheat


Weekenden bød på en tur til Jylland, hvor jeg er inviteret til blogtræf arrangeret af tre søde bloggere; nemlig Lou/Goldenghetto, Marina/Cand.mor og Stinne/Hurlumhej og krudtugler. De havde stablet et fantastisk arrangement på benene; blandt andet havde de inviteret Charlotte og Julie fra Wheat, som fortalte om brandet og fremviste eksempler fra både den nuværende og kommende kollektion - og så havde de en fin goodiebag med til os.

Jeg var især vild med det rosafarvede termotøj, som dog først kommer i butikkerne til foråret -  det skal jeg helt sikkert have fingere i til Karla (til drengemødrene kan jeg afsløre at sættet også kommer i grå). Jeg kunne heller ikke stå for det fine Organic by Wheat, som var noget af det blødeste bløde - det skal jeg bestemt huske til de næste barselsgaver.

Jeg fik hilst på en masse søde - for mig nye og kendte bloggere, og vi blev forkælet med the og de lækreste kager. Uhmm Tines lakridssmåkager var altså svære at modstå... De søde værtinder havde også sørget for en overdådig goodiebag til os, og afslutningsvis blev der trukket lod om fine præmier fra diverse sponsorer - men mere om det senere...

fredag den 12. juli 2013

Hygge-krea-mig-tur

Jeg startede min ferie med den mest fantastiske krea-hygge-mig-tur i det skønneste kreative selskab. En tur, som var tiltrængt efter en ekstra hård arbejdsuge, og som har givet overskud på energikontoen og som jeg kan leve længe på. Den bød på lange hyggesnakke, stof-og krea'rier, kølig hvidvin på terrassen, lækker frokost, is og en lang sightseeingtur, hvor jeg fik afløb for det arkitektoniske - det er længe siden jeg har hygget mig så meget, og jeg kan næsten ikke vente med at gentage succesen, geografien til trods. Dette er jo en af de fantastiske bonusser der er forbundet ved det at blogge, og jeg føler mig meget heldig og privilegeret.