Viser opslag med etiketten advent. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten advent. Vis alle opslag

mandag den 1. december 2014

Adventskrans med mos og sukkulenter


Selvom jeg syntes at vi lige er gået ind i november, blev det første søndag i advent uden jeg fik vist min fine adventskrans. I år består den af en bund af mos med sukkulenter, agern, kogler og snebær fra haven. Jeg har læst mig frem til at snebær er lettere giftige, så man skal være opmærksom, hvis man har små børn. 

Min adventskrans har gennem årene haft mange forskellige udtryk; både naturligt look som her, men også klassisk med røde kugler og kogler som forrige jul. Gennemgående er det smukke fad, som jeg altid bruger. Jeg elsker formen på det, som giver forskellige udtryk alt efter hvordan man vender og drejer det.

Du kan se nogle af mine juleglimt fra de forgangne år lige her og her, og som du kan se holder jeg af den klassiske røde jul, dog i en forenklet udtryk. - Hvordan ser jeres jul ud?

tirsdag den 26. november 2013

Dagens julepins // Advent

 

Advent er en af mine allerbedste juletraditioner - foruden af hente og pynte juletræet - og jeg husker tydeligt hvordan køkkengulvet var fuld af grannåle og der duftede skønt af gran i hele køkkenet, når min mor lavede adventskrans. Dengang var det en krans af gran med tykke lys og flotte sløjfer - det var indbegrebet af jul for mig. Nu er trenden en hel anden, og rent stilmæssigt er jeg til det naturlige og afdæmpede - uden det bliver hverken for traditionelt eller for stilet.

Jeg har endnu ikke lavet min adventskrans (eller stage - om man vil), og de forrige år har jeg brugt et smukt fad fra Stilleben med forskellig pynt; alt fra kogler, mos og kugler -  men i år har jeg lyst til at lave noget andet, så jeg har endnu engang dykket ned i pinterest board for juleinspiration...

Måske sidder der et par af jer derude der godt kunne trænge til lidt ny inspiration - eller gør I som I plejer? Og I til det klassiske eller moderne - eller midt i mellem?

Alle billederne er fundet på min pinterest profil, hvor der (som oftest) kan linkes tilbage til ophavsmanden.