Viser opslag med etiketten En Ny Om Ugen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten En Ny Om Ugen. Vis alle opslag

torsdag den 20. februar 2014

Salat med bønner og blomkål

En aften med mad og dejlige mennesker - hvad mere kan man ønske sig... Det var en aften lige efter mit hoved, men faktisk var det meget mere end det. Det var spændende  ingredienser, gode råvarer, det bedste fra Afrika, en dygtig Michelin kok, Savannah produkter, inspirerende madlavning, udvikling gennem handel, kreative salater, søde med-bloggere.

Nogle af de spændende Savannah produkter jeg stiftede bekendtskab med var blandt andet gourmetsalt fra Kalahariørkenen, grønne peberkorn fra Madagascar, koldpresset økologisk advokadoolie, kaffechokolade med Arabica kaffe fra Kenya og cremet økologisk honning fra Etiopien. Jeg fik også hilst på søde Linda, skribenten med den fortryllende pen - og en blog, der er værd at kigge på, hvis du ikke allerede kender den.

Jeg teamede up med Louise og Emilie, og sammen kreerede vi denne lækre salat med to af mine favorit grønsager; grønne bønner og bromkål. Den er virkelig lækker og mættende, og den skal bestemt indgå i mit projekt en-ny-om-ugen, som jeg tidligere har skrevet om.
 
Bønne / Blomkål Salat
250 g grønne bønner
1,5 dl perlebyg
2,5 dl vand
1 lille blomkål
2 forårsløg
0,5 citron
2 spsk. olie
1 spsk. grønne Madagaskar peberkorn fra Savannah

Perlebyg skylles og koges i vand i 15-20 minutter. Svits blomkål på panden i citronskal, citronsaft, olie og peberkorn. Nip enderne af bønnerne. Hæld kogende vand over og hæld fra efter 45 sekunder, der skal stadig være 'bid' i. Bland alle ingredienser sammen, og lad det trække i marinaden mindst en halv times tid før servering.

Marinade
1 spsk. grønne Madagaskar peberkorn
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
Reven skal af 1 citron
1,5 tsk. honning
1 fed hvidløg
Salt og peber
Bland peberkorn, olivenolie, citronsaft, citronskal og honning. Pres hvidløg. Blandes sammen og smages til med salt og peber.

onsdag den 15. maj 2013

Lille hjælper

 
 
 
 

Fiskedeller med råkost inspireret af hende her, som i øvrigt har en af mine yndlings(mad)blogs, rørt sammen med hjælp fra Karla, som også lige fik tørret spisebordet af... Mindes ikke hun har set mig det på den måde?!! Hun hjalp også med at støvsuge krummerne på gulvet, men så mistede hun også interessen til fordel for Pingu...

Det er dejligt med sådan en lille hjælper og at være sammen om at lave tingene, men jeg må indrømme at jeg som oftest syntes det går hurtigere og nemmere uden hjælp - det kræver bare det der lille ekstra overskud.
 
Hvordan inddrager I jeres små poder i  hverdagen/madlavningen?

mandag den 18. marts 2013

Weekend


Dette var en afslappende en af slagsen; den stod på familie/hjemlig hygge med god mad, leg og krea-aktiviteter. Pernilles nuggets startede som en del af mit En-Ny-Om-Ugen projekt, men nu er de efterhånden blevet en klassiker herhjemme. Bonus og jeg fik lavet lidt påskepynt (inspiration fundet lige her) mens Karla sov eftermiddagslur - og så fik pigerne igen testet sofabordets holdbarhed på bedste Gangnam Style vis. Jeg bliver så glad og rørt når jeg ser dem sammen, på trods af aldersforskel og deleordning (Bonus er hos os 7/7) har de et fantastisk og tæt søskende forhold. 

søndag den 10. marts 2013

Pizza night

Inspireret af Maria lavede vi pizza i går, og det er til dato den bedste pizza jeg har fremtryllet. Dejen er virkelig nem, og lige så sprød som sådan en skal være. Opskriften til tomatsaucen var lidt på slum, og selve fyldet er inspireret af Gorm Wisweh's bog 'Pizza', som jeg bestemt kan anbefale.

Tomatsauce:
1 ds flåede tomater
1 tsk sukker
Salt & peber
2 fed hvidløg
Laurbærblade
lidt chilli
Merian
Basilikum
En smule mynte
Simrer i 20 min. og blendes (husk at tage laurbærbladene ud)

onsdag den 13. februar 2013

Funky Tirsdag

På sådan en helt almindelig tirsdag blev der danset på bordene til gammel 90'er pop (bemærk at dukken også er med) og serveret Funky Frikadeller fra denne lækre bog, som jeg vandt hos Signe med bloggen nu stopper hesten. Bogen har længe stået på min ønskeseddel - ikke mindst på grund af de lækre fotos, og den giver fin inspiration til mit En-Ny-Om-Ugen projekt. Opskriften kan også findes på denne hjemmeside, for jer som vil spice jeres hverdage lidt op.

søndag den 13. januar 2013

En Ny Om Ugen

Et par glimt af en helt igennem dejlig søndag som har stået på eftermiddagsfilm 'De Urørlige' og dertilhørende kærestekaffe (Karla havde en legeaftale hos Bonus anden familie, hvor der er  en jævnaldrende bonussøster - eller hvad den relation kaldes i vores moderne familie) samt lækker rodfrugtsuppe med gurkemeje og æbler til aftensmad. Opskriften er fundet lige  her, og er en del af et af mit En-Ny-Om-Ugen koncept, som indebærer at madplanen skal indeholde mindst én ny opskrift hver uge. Ved ikke om I kender det, men jeg syntes tit at jeg forfalder til favoritterne (de hurtige og nemme), som så går i ring igen og igen og... Det betyder at vi får prøvet noget nyt og der kommer flere favoritter til. Så hermed er tippet om En-Ny-Om-Ugen givet videre...