Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

mandag den 29. juli 2013

Super Carla

I en kælder på Østerbro i København ligger Super Carla, en fin lille butik, hvor Katrine sælger de lækreste kreationer i de skønneste Liberty prints. Der er alt hvad hjertet kan begære af sengetøj, sengerande, puslehynder, sækkestole og ammepuder - hvem der bare kendte til dette Liberty-mekka, da min Karla var baby...

Det er også muligt at købe stof, og jeg var en smut forbi tidligere på sommeren. Det var utrolig svært at vælge blandt det fine udvalg, men endte med at købe disse herligheder med hjem; Den øverste er Penny i mørk lilla - Melly i aqua (jeg har også den grønne, som er super flot) - Emilia's flowers, også i blå nuancer - Little Mari, som allerede er blevet forvandlet til en lækker buks (som I nok skal få at se) - samt den klassiske Pepper i blå. Og ja, som nogle har allerede gættet har jeg en svaghed for blå ;)
Jeg kan varmt anbefale af tage en smut forbi og lade sig friste af alle lækkerierne, og for dem der ikke har denne mulighed, kan det altsammen købes i webshoppen lige her. Lige nu er der ovenikøbet sommertilbud på mange fine modeller og stoffer.

torsdag den 25. april 2013

En ny last


Efter jeg har opdaget syningens kunst og ikke mindst er startet på syskolen har jeg fået en ny last; jeg er blevet hooked på stof. Som (forholdsvis) nybegynder kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor meget stof I ligger inde med? Hvor store samlinger snakker vi?? Jeg kan jo ikke lade være med at købe - og projektere inde i mit hoved, men må indrømme at tiden bare ikke er til at føre det hele ud i livet.

Sidste indkøb til samlingen efter weekendens tur til Stof&Stil er mønstret buksestof, flamingoer i forskellige farver (kunne ikke bestemme mig) og lyserødt isoli - og i den forbindelse vil jeg høre om en af jer ligger inde med en "luns" citat Line, som jeg kan bruge til skuldrene i denne sweat til Frederikke, som jeg skal sy på syskolen. Jeg forestiller mig lidt leo eller mønstret af en art - bare ikke for blomstret.

Og mindsandten om ikke posten kom med endnu en pakke med stof fra E-bay - min anden nye last :) Der er lidt blandet Liberty - ja jeg er jo hoppet lidt sent på Libertybølgen, men det holder stadig ikke?! Jeg har i hvert fald erfaret at det er et fantastisk materiale at sy i og kan se endnu et par af disse for mig...

torsdag den 7. marts 2013

Phoebe, Capel eller Poppy


Indrømmet, jeg gik lidt amok da jeg skulle købe stof til weekendens workshop hos Marapytta, men jeg kunne altså ikke vælge...  Capel, Meadow, Thorpe i de skønneste farver - det var lidt ligesom at være i (stof)himlen. Jeg troede jeg skulle hjem med en Phoebe, men jeg faldt pladask for den blågrønne Rose & Thistle, tror den vil være så fin til Karlas blå øjne, og jeg kunne altså heller ikke lade den pastelfarvede Poppy & Daisy ligge. Glæder mig helt vildt til at nørkle igennem med nål og tråd, lære nogle af Line fifs og fiduser - og ikke mindst til komme hjem med nogle überskønne Marapytta modeller.