torsdag den 20. februar 2014

Salat med bønner og blomkål

En aften med mad og dejlige mennesker - hvad mere kan man ønske sig... Det var en aften lige efter mit hoved, men faktisk var det meget mere end det. Det var spændende  ingredienser, gode råvarer, det bedste fra Afrika, en dygtig Michelin kok, Savannah produkter, inspirerende madlavning, udvikling gennem handel, kreative salater, søde med-bloggere.

Nogle af de spændende Savannah produkter jeg stiftede bekendtskab med var blandt andet gourmetsalt fra Kalahariørkenen, grønne peberkorn fra Madagascar, koldpresset økologisk advokadoolie, kaffechokolade med Arabica kaffe fra Kenya og cremet økologisk honning fra Etiopien. Jeg fik også hilst på søde Linda, skribenten med den fortryllende pen - og en blog, der er værd at kigge på, hvis du ikke allerede kender den.

Jeg teamede up med Louise og Emilie, og sammen kreerede vi denne lækre salat med to af mine favorit grønsager; grønne bønner og bromkål. Den er virkelig lækker og mættende, og den skal bestemt indgå i mit projekt en-ny-om-ugen, som jeg tidligere har skrevet om.
 
Bønne / Blomkål Salat
250 g grønne bønner
1,5 dl perlebyg
2,5 dl vand
1 lille blomkål
2 forårsløg
0,5 citron
2 spsk. olie
1 spsk. grønne Madagaskar peberkorn fra Savannah

Perlebyg skylles og koges i vand i 15-20 minutter. Svits blomkål på panden i citronskal, citronsaft, olie og peberkorn. Nip enderne af bønnerne. Hæld kogende vand over og hæld fra efter 45 sekunder, der skal stadig være 'bid' i. Bland alle ingredienser sammen, og lad det trække i marinaden mindst en halv times tid før servering.

Marinade
1 spsk. grønne Madagaskar peberkorn
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
Reven skal af 1 citron
1,5 tsk. honning
1 fed hvidløg
Salt og peber
Bland peberkorn, olivenolie, citronsaft, citronskal og honning. Pres hvidløg. Blandes sammen og smages til med salt og peber.

2 kommentarer:

  1. Uhm, det lyder også som en indbydende salat. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var altså virkelig god - har allerede gentaget succesen herhjemme - som dog mest talte mine og Anders' smagsløg ;)

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.