fredag den 25. april 2014

Påskefrokost


Sidste lørdag havde vi inviteret gode venner til påskefrokost, og jeg nød at forberede og lave mad - og forkæle dem med diverse lækkerier. 

Vejret bød på udendørshygge i haven, så vi drak kaffe på terrassen og nød denne lækre gulerodskage pyntet med påskeæg. Det er første gang jeg prøver Amos kageblanding, og jeg havde tilføjet revet gulerod og hakkede hasselnødder, hvilket gav en lækker friskhed og crunch. Vaniljekornene i cremen er også mit egen tilføjelse - og resultatet var intet mindre end fantastisk. 

Selve menuen bestod af hjemmelavet æggesalat og krebsehalesalat - virkelig lækkert! Dertil serverede jeg hjemmebagt rugbrød; Amo fuldkornsrugbrød og ditto koldhævede morgenboller. Begge dele utrolig nemme at lave, og rugbrødet havde en lækker sprød skorpe - ligesom jeg bedst kan lide den. Der var lidt rugbrødsdej tilovers, som jeg bagte i muffinsforme - det blev til små fine rugbrødsmuffins, som børnene var ret vilde med. Endelig var der frikadeller og lammeculotte med tilhørende rødbedesalat med pærer og feta samt bønnesalat med ristede hasselnødder.
 

Alt i alt en vellykket påskefrokost, og på grund af kage- og brødblandingerne fra Amo var det hverken krævende eller uoverskueligt, og jeg havde tid til at nyde både solen og maden - og ikke mindst slippe fantasien løs med selve madlavningen.

Indlægget er bragt i samarbejde med Amo,
 men meninger og holdninger er mine egne.

6 kommentarer:

  1. Nøj hvor ser det skønt ud!! Har du en god opskrift på krebsehale/æggesalat? Jeg synes det kan være svært at lave dem så de bliver lækre men ikke alt for fede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det var også virkelig lækkert. Åhh opskriften, skal prøve at finde den til dig, men den var i hvert fald ikke fed, men frisk og sprød med hvide asparges. Uhmnn, får helt lyst til at lave den igen...

      Slet
  2. Ej, hvor ser det godt ud! Tog gerne en omgang påske mere ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det er skam heller ikke hver dag eller weekend, der bliver disket op med sådanne lækkerier.. ;-)

      Slet
  3. Hvor ser det lækkert ud

    /Signe
    http://fitninked.wordpress.com/

    SvarSlet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.