søndag den 22. februar 2015

Fastelavnsris i fine farver


I sidste weekend sendte jeg mand og børn i skoven efter grene, så jeg havde fred og ro til at sy Elsakostumet færdig - og efterfølgende spiste vi fastelavnsboller og lavede fastelavnsris. Med silkepapir og karton i forskellige farver, samt en udstanser blev det til et fint - omend en smule tøset - fastelavnsris. Tror dog at jeg gik mere op i det end pigerne, da de var trætte efter at have løbet rundt i skoven hele formiddagen.

I løbet af ugen er grenene oven i købet begyndt at springe ud i, så nu har vi både festlige farver og spirende forår i vores stue. 

søndag den 15. februar 2015

Forsinket fødselsdag...


I starten af februar rundede jeg endnu et år, men da vi på det tidspunkt var højt oppe i de norske fjelde, fejrede jeg - lettere forsinket - min fødselsdag i sidste weekend med den allernærmeste familie. Jeg må nemlig tilstå at jeg elsker fødselsdage og at blive fejret - selvom forventningerne selvfølgelig ikke er på samme niveau, som da man var barn, er det dejligt at blive forkælet af dem man holder allermest af.  

Sidste år lavede jeg denne lækre lagkage med nougat, så der var noget at leve op til. I år tryllede jeg disse lækkerier frem; en tøset lagkage med fyld af hvid chokoladeskum og hindbær samt hjemmelavede hindbærsnitter. 

De smukke blomster fik jeg af min gode veninde og Karlas Bedste Lis, som efterhånden er blevet en del af familien. Jeg fik også et gavekort til Illum, den blødeste plaid fra Tine Ratzer, en kamerataske fra Black Lily og den smukkeste halskæde fra Stine A fra min søde kæreste. 

lørdag den 14. februar 2015

Elsa kostume in the making



Det ligger vist ikke til mig at være i god tid - i hvert fald ikke når det gælder fastelavnskostumer... Men måske er grunden snarere den, at jeg har prøvet at ignorere at Karla længe har proklameret, at hun ville være Elsa (fra Disney's Frost film, hvis nogen skulle være i tvivl) ligesom samtlige 4-6 årige piger rundt om i landet. 

Jeg har tidligere syet fine fastelavnskostumer til begge piger; Frederikke var den smukkeste svane sidste år, Karla har tidligere været en sød humlebi og begge piger var edderkopper til Halloween et år. 

Jeg kunne selvfølgelig vælge den nemme løsning og købe en fin Elsa kjole i Fætter BR, men jeg kunne nu alligevel ikke dy mig for endnu engang at gå i gang med at kreere et hjemmelavet fastelavnskostume. På trods af at det tager længere tid, og ret bestet også er dyrere - syntes jeg det sjovere at sende karla af sted i noget, som jeg selv har lavet.

Ligesom både edderkopperne og humlebien, havde jeg ikke en masterplan for hvordan kostumet skulle se ud. Jeg har taget udgangspunkt i mønsteret for denne kjole, men eksempelvis Polly mønsteret fra Stof 2000, vil også fint kunne bruges. 

En tur i den lokale stof- og garnbutik efter turkis stof, tyl og garn gav masser af inspiration, og så var det ellers at lade fantasien og kreativiteten få frit spil til både kjole og paryk. 

Jeg har allerede et  meget spændt 4 årig, og jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat.

søndag den 8. februar 2015

Leo bomberjacket


Denne bomberjakke til Karla er en af de sidste kreationer jeg har kørt igennem maskinen. Mønsteret er ret enkelt, men med små detaljer. Den var overraskende hurtig at lave, da det hele er syet på overlocker. Jakken er syet i det blødeste leo bomuldsstof, og det var egentlig købt til en kjole, men jeg syntes det passede så fint til en lille leo jakke. 

Karla blev vildt lykkelig, og hun var meget stolt, da hun den efterfølgende dag havde den på i børnehave. Da jeg hentede hende om eftermiddagen, måtte jeg overbevise pædagogerne om at det var mig, der havde syet den - de troede det simpelthen ikke. Jeg må da også indrømme at det er en af de ting jeg er mest stolt af - lige bortset fra denne fine kjole, syet i Libertystof, og som Karla elsker.

Jeg har dog et styks Bonus herhjemme, der nu sukker efter en tilsvarende leo jakke. Så næste syprojekt bliver formentlig en leo jakke i størrelse 10 år - så er spørgsmålet bare, om jeg skal gentage succesen i en størrelse medium til mig selv... 

lørdag den 7. februar 2015

Om at være bagud og undgå at falde


Kender I følelsen af at være bagud. Jeg syntes at jeg er bagud med alt for tiden.... Der er så meget jeg gerne vil nå. Madplaner, to do lister, vasketøj, kreaprojekter, færdiggøre strikketøj... Men faktisk er jeg også ved at lære at huske pauserne. Time out'en. Slappe af , nyde og samle energi...

Jeg fik nemlig engang påskrevet lektien om at man ikke kan blive ved med at piske en væddeløbshest, den styrter nemlig hvis den ikke kan mere - og så kan du piske nok så meget (på dig selv). Det giver nemlig bagslag sagt på godt gammeldaws jysk, og det tager tid at komme på benene igen. 

Dette er blandt andet en af grundene til at kameraet - og dermed bloggen - har ligget stille det sidste stykke tid, for selvom lysten har været der, har overskuddet ikke. Der er blevet prioriteret godt og grundigt, og den smule overskud der har været, er blevet reserveret til dem der betyder mest; nemlig familien. 

Men det ærgrer mig. Mest af alt fordi jeg savner at blogge; at dele lidt af hverdagen med jer - både de gode og sjove oplevelser - men også at fortælle om det sammenbragte familieliv, der både er hårdt, men bestemt også en bonus. Men også at vise kreaprojekterne (som der trods alt har været lidt tid til), at få nye ideer og bliver inspireret - samt inspirere - til andre nye projekter. Der er blandt andet kørt en fin leojakke gennem maskinen siden sidst, og jeg har taget fat i strikkepindene igen.

Når alt det er sagt, har vi netop prioriteret en dejlig familieferie, vores første fælles skitur, som bestemt har fyldt depoterne op, og det kan I glæde jer til at høre mere om. Jeg vil også vise leojakken, strikketøjet og alt det andet - men det bliver i mit tempo, for jeg skulle gerne undgå at falde undervejs...

tirsdag den 13. januar 2015

Udsalgstip og konkurrence



70% udsalg
Jeg bliver simpelthen nød til at tippe jer om dette udsalg. Milk Copenhagen, som er en af mine absolutte favorit netbutikker, har netop sat deres efterårs- og vinterkollektion ned med hele 70%. 

Jeg har tidligere skrevet om Milk Copenhagen, som er dansk design i børnehøjde med meget attraktive priser. Det er et af de mærker, hvor designet henvender sig til både store og små, og jeg har købt flere af deres styles til begge mine piger; Karla på snart 4 år og min store Bonusdatter på 9 år.

Favoritter 
Af nogle af mine udsalgsfavoritter kan jeg nævne den sorte kjole med lynlås, som er allerede en af Bonus' yndlingskjoler, og ikke mindst de smarte Leo sko, der vakte stor jubel. Jeg ærgrer mig allerede at jeg ikke købte et par til Karla, før de blev udsolgt i hendes størrelse. Jeg kan også anbefale de bløde sweat pants i dyreprint, og pigerne er vilde med de fine t-shirts med print, broderi og pailletter. Sættet med det fine blomsterprint er jeg helt vild med, og hvis du selv er en størrelse small eller ekstra small har jeg ladet mig fortælle at man kan skrue sig ned i den flotte sweat. 

Udsalgstip 
Et tip til at shoppe udsalgsvarer er at købe en størrelse større. Det gælder især af basisvarer, men også overtøj. Blandt andet kan jeg anbefale den lækre parka coat, som Karla har brugt hele vinteren, og udover en ny vinterjakke overvejer jeg faktisk om jeg ikke skal klikke den smarte camouflage flyverdragt med aftagelig pels hjem til næste vinter.  

Der er stadig rigtig mange lækre ting at vælge imellem på hjemmesiden, men du skal nok være hurtig for jeg spår, at det kommer til at gå stærkt med så attraktive udsalgspriser. 

Konkurrence
I anledning af udsalget har jeg i samarbejde med Milk Copenhagen en konkurrence til jer, hvor du kan vinde et gavekort til køb af netop udsalgsvarer. Den foregår på min instagramprofil, som du finder lige her .

søndag den 11. januar 2015

Decemberglimt


Lettere forsinket er her lidt juleglimt fra vores december, der fløj af sted og sluttede næsten før jeg fik begyndt. Vi var da også vanen tro bagefter med kalenderlyset, og kalendergaverne blev købt og pakket ind ad hoc. Jeg pakkede alle forventninger væk og trods travlhed vi hyggede os med småkagebagning, gaveindpakning, gløgg og æbleskiver i rigelige mængder, og hvad der ellers hører sig til i december måned.

Vores december byder også på en del familiefødselsdage, og lige omkring jul fejrede vi blandt andet kærestemandens 40 års fødselsdag og Bonus' 9 års fødselsdag. Før jul måtte hele familien bukke under for sygdom, hvilket også forklarer bloggens lange juleferie, da der efterfølgende ikke var meget energi tilbage ud over til familien og de føromtalte fødselsdage. 

Til gengæld har jeg været aktiv på instagram, hvor du kan følge mig under samme profilnavn og se flere julebilleder under #itasjulealbum

torsdag den 11. december 2014

Den lille sorte




I går viste jeg Karlas julekjole med strutskørt, pufærmer og det fineste røde mønster. Selv er jeg mere til sort - dog må der gerne være en detalje i form af en blonde, en flot snit eller noget helt tredje, og nu hvor julens fester står for døren, har jeg fundet et lille udvalg af 'den lille sorte'.

Netop til julens fester syntes jeg gerne der må være pailletter, og jeg faldt for denne enkle og klassiske model fra Selected Femme. Jeg er helt vild med ryggen på Neville fra  Samsøe & Samsøe, og så markerer den taljen fint uden at være for afslørende - hvilket måske er praktisk til en julefrokost?! 

Hvis jeg skulle gå all in på blonde, skulle det bestemt være i Annushka, omend en gylden middelvej ville være Sylvia, som vil være super flot med høje stiletter. En anden af mine absolutte favoritter er Mac, som er super enkel og alligevel elegant med den flotte udskæring i ryggen.
 
Har I styr på den lille sorte til julefrokosten? Jeg kan i hvert fald sagtens blive fristet af en eller flere af overstående... Hvilken er jeres favorit?