torsdag den 28. november 2013

En ny accessory...


En accessory som jeg ikke tidligere har dyrket er uret, og af uransagelige årsager har jeg ikke fået købt et nyt efter det gamle fik sig en tur i vaskemaskinen sidste jul (don't ask). Jeg har fundet et par stykker, som godt måtte pynte omkring mit håndled. De er alle klassiske på hver deres måde, og jeg kan godt lide dem hver især, så måske det var på tide at jeg fik mig en ny accessory - eller to...

#1: Classy Sheffield fra Daniel Wellington
Det elegante Daniel Wellington ur har jeg været forelsket i, siden jeg så det hos denne inspirerende blogger. Jeg er helt vild med dets enkle og tidløse design, den sorte læderrem og den tynde urkasse. Normalt er jeg ikke til bling bling, men de små Swarowsky sten, som giver det et eksklusivt look, er tilpas diskrete til mig. 

#2: Invicta Pro Diver
Jeg har ikke tidligere haft et ur med metallænke, men det Rolex inspirerende Invicta ur med sort skive er jeg ret lun på... Jeg syntes det er råt på den pæne måde, og det vil kunne passe til næsten alt i min garderobe. Det har mange features som datovisning, selvlysende visere, timemarkeringer og en høj vandafvisende klassificering - ikke at jeg for brug for det... 

Farven rose-gold er ligeledes ny for mig, men den passer jo egentlig passer fint med den herskende kobbertrend (som jeg jo godt nok ikke er hoppet på endnu). Jeg er faldet for dette Michael Kors ur, som trods sin store størrelse er meget feminint og elegant. Udover dato funktion, har det en såkaldt chronograf funktion (vist nok stopur) og rose-gold pryder både tal, urkasse og urskive. Elegant og smart på en og samme tid.

Hmnn what to chose...?  

For en god ordens skyld; dette er ikke sponsoreret.

16 kommentarer:

  1. Har du set Arne Jacobsens ud live? Synes det er så pænt og enkelt...

    Jeg går (desværre) ikke med ur. Har aldrig rigtig gjort det, og sidst jeg prøvede i en periode, præsterede jeg at spørge flere (fremmede!) om klokken, fordi jeg ikke havde min mobil på mig. PINLIGT! Særligt når man har bare arme og et fint ur på, der nærmest ikke er til at undgå at se. Endnu mere pinligt! Så tror bare jeg holder mig fra at gå med ur... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har først lige opdaget Arne Jacobsens ur efter du skrev. Det er også virkelig pænt og enkelt - lige mig :)
      Sjovt for jeg har det lige omvendt, nok fordi jeg altid har gået med ur. Blev på et tidspunkt spurgt hvad klokken var, og kiggede på min bare arm og sagde at det vidste jeg ikke - og jeg havde min mobil l hånden......

      Slet
  2. Jeg synes det er så fedt med ur, ja jeg går endda med det på højre arm..... Det er bare ikke rigtigt at have det på venstre, nå but anyway så bruger jeg aldrig ur. Synes det er i vejen på arbejde, det larmer når jeg taster løs på tastaturet og man sveder neden under det *ha ha* pinlige torsdags tanker :)
    kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, har ikke haft problemer med tastaturet, men sveden kender jeg godt til ;) God weekend kære Libbie

      Slet
  3. Jeg er såååå glad for mit invicta ur, ene og alene pga dets udseende. Og ja, det er et rolex knock-off, men nøj hvor har det snydt mange Rolex kendere på afstand, ha ha. Er så glad for det rå look, selvom jeg var i tvivl om det var for maskulint. Du kan jo prøve det når jeg kommer forbi;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er altså også ret vild med netop det ur, vil rigtig gerne se det live :) Vi må lige finde en dag snart, ellers sender jeg pakken til dig :)

      Slet
  4. Jeg er rigtig glad for at gå med ur, og har altid gjort det. Jeg er mest til stållænke og det lidt maskuline. Jeg synes Invicta uret er ret lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan også mærke at jeg savner et ur, så nu skal det være...

      Slet
  5. Jeg har det fra Michael Kors, bare i sølv. Det kører på 4. år nu og jeg elsker det stadig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror egentlig også jeg er en sølv pige frem for guld. Dejligt at høre at du er glad for det :)

      Slet
  6. jeg går altid med ur....måske er det også bare vane, for tiden kan man jo i dag aflæse allesteder ;-) Jeg ville klart vælge CW'et :-)
    Dejlig fredag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er faktisk begyndt at se det som et smykke og ikke kun noget der viser tiden... Jeg er dog så meget i tvivl, tror ikke jeg kan nøjes med et ;)

      Slet
  7. Åh, det første ur fra Daniel Wellington er godt nok pænt! Jeg overvejer helt at gå med ur igen efter at have set det. Ellers synes jeg også Skagen ure (vistnok) har lavet nogle fine klassiske. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sjovt nok et Skagen ur der fik sig en tur i vaskemaskinen.... De er nemlig rigtig flotte, burde måske kigge lidt nærmere på dem :)

      Slet
  8. De er flotte alle tre, men jeg har været virkelig glad for mit DW ur :) Tak for link og pæne ord.... du er sød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også pænt til dig :) - og tak :)

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.