torsdag den 28. februar 2013

8 / 52

A portrait of my children once a week, every week, in 2013. 

Karla: Er blevet rigtig glad for at lægge puslespil. Hun er god til at finde de rigtige brikker og til at vende dem, men kan dog godt blive lidt frustreret hvis det ikke lykkes.

tirsdag den 26. februar 2013

Nougat lagkage med hindbærskum

 
Nougatcreme, chokolade, appelsinsaft, Ferreo Rocher, hindbærskum, blåbær og sukkerristede mandler kan vist få tænderne til at løbe i vand på de fleste, og jeg overvejer da også kraftigt om jeg skal gentage succesen og lave denne über lækre lagkage til Karlas 2 års fødselsdag i næste uge...
 
Nougat lagkage med hindbærskum (til 8-10 personer)
 
3 chokoladelagkagebunde (færdigkøbte)
Saften af 2 appelsiner
1 liter piskefløde
200 g nougat
300 g frosne hindbær
½-1 dl flormelis
1 stang vanilje (både kornene og den tomme stang)
8 kugler Ferrero Rocher (knuste)
1 stor bakke friske blåbær (gem nogle til pynt)
1 bakke friske hindbær (til pynt)
1 dl mandler
2 ss sukker


Nougat/Ferreo Rocher creme:
Smelt nougaten over vandbad og afkøl den let. Pisk 5 dl piskefløde og vend nougaten heri. Vend forsigtigt de knuste Ferrero Rocher kugler heri.
 
Hindbærskum:
Varm hindbærene i en lille gryde med 1 ss vand, flormelis og den flækkede tomme (kornene skal bruges senere) vaniljestang. Koges i ca 3-5 minutter og smages til. Afkøl hindbærpuréen og pres den evt. gennem en finmasket si. Pisk resten af piskefløden med vaniljekornene. Tilsæt hindbærpuréen og pisk færdig til det er en let stiv hindbærskum. Den skal kunne sprøjtes ud som pynt på lagkagen.
 
Hak mandlerne og rist dem på en pande med sukkeret til de er gyldne. Afkøl mandlerne.
 
Dryp halvdelen af appelsinsaften over den ene lagkagebund. Fordel nougatcremen på lagkagebunden og drys med halvdelen af blåbærene (huske at gemme nogle til pynt) og læg den næste bund oven på. Pres bunden let ned, så lagkagen bliver lagt godt sammen. Gentag samme procedure, og læg den sidste bund herover og pres forsigtigt. Fyld hindbærskummet i en sprøjtepose og sprøjt små rosetter ud over hele lagkagen. Pynt med friske hindbær og blåbær og drys med de sukkerristede mandler.

Opskriften er fundet hos http://www.matildenspitze.com/2012/01/lyserd-tselagkage-ogsa-lidt-for-mnd.html

lørdag den 23. februar 2013

Et solstrejf

Kunne simpelthen ikke lade være med at købe disse grene med hjem i går - nu venter jeg bare på at de små hvide blomster springer ud. Både erantisserne i haven og den gule Kähler vase oser langt væk af forår.

onsdag den 20. februar 2013

7 / 52

 A portrait of my children once a week, every week, in 2013. 
Karla: Er virkelig sjov for tiden. Hun elsker at lave grimasser, der får os til at grine.

tirsdag den 19. februar 2013

Mint

Mens vi alle venter på forårssolen, er her et par glimt af nogle mint lækkerheder. 

#1 Armbånd fra Helena Rohner; en gave fra en god veninde
#2 Sko og tylskørt fundet på pinterest
#3 Sugerør fra sirlig.dk 
#4 Neglelak; Benecos fra Magasin uden phthalater
#5 Cirkler fundet på pinterest
#6 Tullesko fundet lige her
#7 MT tape fra Etsy. Fundet lige her

fredag den 15. februar 2013

6/52

A portrait of my children once a week, every week, in 2013.
Karla: Pys, Tigerdyr og Krisle hitter stort for tiden - når hun ellers kan sidde stille...

onsdag den 13. februar 2013

Funky Tirsdag

På sådan en helt almindelig tirsdag blev der danset på bordene til gammel 90'er pop (bemærk at dukken også er med) og serveret Funky Frikadeller fra denne lækre bog, som jeg vandt hos Signe med bloggen nu stopper hesten. Bogen har længe stået på min ønskeseddel - ikke mindst på grund af de lækre fotos, og den giver fin inspiration til mit En-Ny-Om-Ugen projekt. Opskriften kan også findes på denne hjemmeside, for jer som vil spice jeres hverdage lidt op.

mandag den 11. februar 2013

Det dejligste selskab

Søndagen stod på veninde/fødselsdagsbrunch i det dejligste selskab. Kæreste-manden min var på skiweekend, og Karla var på overnatning hos farmor, så jeg havde fred og ro til at fremtrylle de dejligste lækkerier; blandt andet yoghurt med hjemmelavet müsli, bananpandekager og (selvfølgelig) fastelavnsboller a la Mille. Der var veninder helt tilbage fra folkeskolen, fra mit studie, fra studiejobbet, fra APA og veninders veninder - alle med forskellig baggrund. Det er efterhånden en tradition at vi hvert år opsummerer 'året der gik', og i år blev der berettet om store udlandsrejser, forlovelser, huskøb, og de to små babyer, som gik på omgang. Det var en absolut fantastisk dag, som giver smil på læben og energi på kontoen i lang tid fremover.