fredag den 8. november 2013

Fødselsdags give away med Kähler


Det er et helt år siden jeg skrev mit første indlæg på bloggen, og i den anledning vil jeg i samarbejde med Kähler udlodde en lille fødselsdags give away; nemlig de helt nye Cono lågkrukker - en efterfølger til de flotte Cono stager, som tidligere i år vandt læsernes favorit i Bolig Magasinets Design Award. Cono serien er designet af Marianne Nielsen, som også er designeren bag de fine Avventostager, som jeg tidligere har vist her på bloggen. De fås i øvrigt nu også i en ren hvid, foruden de fine grå og grønne nuancer. 

Lågkrukkerne findes i tre forskellige modeller, og jeg kan glæde en heldig læser med disse to, som kan fyldes med alt hvad hjertet kan begære af julegodter, mandler og andre søde sager. Jeg er helt vild med formerne og de brunlige farver, som skifter nuance alt efter lysets vinkel. Jeg skal lige nævne at krukkerne ikke er designet til blomster, men jeg syntes min sukkulent passede så fint til krukkens former - dette er dog på eget ansvar :) Lågkrukkerne har indtil videre fået plads på mit nye Unit, ligeledes fra Kähler, men mere om det en anden dag...

For at deltage skal du gøre følgende: 

1. Følge Kähler på facebook
2. Følge mig på bloglovin
3. Skrive en kommentar, hvor du fortæller hvad du gerne vil putte i dine Cono krukker (husk at skrive din mail, hvis du ikke har en blog)

Herudover kan du samle et ekstra lod ved at linke denne give away fra egen blog eller egen facebookprofil (brug billedet herunder)


Jeg trækker en heldig vinder fradag den 15. november kl.21, hvor I kan glæde jer til endnu en spændende give away.

Indlægget er sponsoreret, men meninger, holdninger og fotos er mine egne.

 

onsdag den 6. november 2013

2 vindere


Efter lidt tekniske vanskeligheder grundet installeringen en ny router, som medførte breakdown på min ellers så trofaste computer, er jeg klar med vinderne af et sæt bestående af henholdsvis Odense Marcipan og en kageblanding med Odense Kransekage.

Det var skønt at læse om jeres favoritter, og jeg er selv blevet inspireret til nogle nye og lækre opskrifter. De to vindere, som er fundet via random.org, kan glæde sig til at servere disse lækkerier:

Jeg ville lave disse.. Jeg har nemlig stadig en lille smule rabarber i fryseren.. :)
http://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/kransekage/festkransekager-med-rabarbercreme.aspx



Jeg ville gemme marcipanen til min fødselsdag d 1/1, og lave denne (heeeelt vildt lækre!) sag til mine tømmermændsramte gæster: http://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/paaske/noeddekage-med-nougatcreme-og-paaskeaeg.aspx :-) 


Tak til alle deltagerne, og ikke mindst et stort tak til Odense Marcipan for at sponsorere denne give away.

fredag den 1. november 2013

Give away: Odense Marcipan


Som den trofaste læser ved er jeg ret glad for marcipan, og jeg har været så heldig at få mulighed for at udlodde et sæt bestående af henholdsvis Odense Marcipan og en kageblanding med Odense Kransekage til - ikke kun en - men til to heldige læsere.

Jeg syntes altså også det er vældig smart at Odense Marcipan nu har lavet genluk på deres emballage - især hvis man som jeg vælger at lave denne lækre æblecrumble, hvor man ikke skal bruge en hel pakke.

Kriterierne for at deltage er følgende:
- Tilmed Odense Marcipans facebookside
- Gå ind på Odense Marcipans hjemmeside og link herunder til den opskrift I vil lave med enten Odense Marcipan eller Odense Kransekage.
(Husk at skrive din mailadresse hvis du ikke har en blog)

Jeg glæder mig til at se hvilke opskrifter I vælger, og ikke mindst til - i samarbejde med Odense Marcipan - at glæde to læsere. 

Jeg trækker de to vindere på mandag, hvor bloggen fejrer et års fødselsdag :)

God fornøjelse :)

torsdag den 31. oktober 2013

Kan du se det for dig...

...mine drømme om vores nye stue? Jeg har længe sukket efter en ny sofa - og ikke mindst en ny stue. Nogle gange bliver drømme til virkelighed, og med denne konkurrence fra BoShop blev der i hvert fald pustet til mine drømme... 

Jeg drømmer blandt andet om denne INHAPPY stofsofa, og denne kombination vil passe perfekt ind i vores nuværende stue - men vigtigst af alt; den kan rumme os alle fire og vore behov. Der er plads til at sidde med fødderne oppe og læse et blad, til at slænge sig med begge pigerne og se en god film, til at farmand kan tage sig en lille (og velfortjent) morfar... Betrækket Season er både rengøringsvenligt og slidstærkt - hvilket nærmest er et must når man bor med børn, og mon ikke den vil kunne holde til krudtuglens hopperi...? Farven Silver er moderne og passer til alt - rent win win.

Vores nuværende sofabord er stort og tungt, og nærmest umuligt at flytte - så jeg vil elske at erstatte det med disse fra ViaCPH, som både er fleksible og nemme at flytte rundt på når der skal leges - eller danses på en almindelig tirsdag. Bordene har et let og enkelt udtryk, og jeg kan godt lide at kan kan lave forskellige kombinationer - både med form og farve. 

I stedet for en central lyskilde over sofabordet, har vi indrettet vores stue med lys i samtlige hjørner. Til vores hyggekrog vil den klassiske MOON pendel lyse op som en lysende skulptur i de mørke vinteraftener. Jeg kan godt lide at man kan personliggøre den ved at justere lamellerne og dermed sprede lyset i forskellige retninger - alt efter hvilket udtryk man vil have frem. 

Som supplement til sofaen drømmer jeg om en ACAPULCO stol, som skal fyldes med bløde puder og en lækkert tæppe, hvor jeg kan nørkle med mit strikketøj eller fordybe mig i en god bog - og selvfølgelig er det nærliggende med en MINI ACAPULCO, hvor krudtuglen kan hygge sig med den lille I-pad 

Til alt fra legetøj og bøger til strikketøj er det nødvendig med god opbevaring, og med de flytbare Mix sideborde vil oprydning - måske oven i købet - blive en fornøjelse...

Tæppet Block med det flotte mønster vil samme stuen og danne rum når pigerne leger eller hopper på gulvet.

BENDER gulvlampen med det fokuserede lys vil være en perfekt lyskilde - så kan den oven i købet kippes både op og ned og blandt andet lyse ned på gulvet, når der bygges med Lego - viola! En lampe med flere funktioner, se dét er lige mig...

Kan du se det for dig...? Kombinationerne, fleksibiliteten og ikke mindst drømmen. Jeg kan.... 
hvad drømmer du om...?

mandag den 28. oktober 2013

Limited til de større børn


Der er mange indlæg med inspiration til de 1-4 årige, men jeg syntes der mangler noget til de lidt større børn, og da jeg faldt over det eksklusive Limited by Name It var jeg solgt. Den nye kollektion er netop blevet lanceret, og med de lækre materialer, smarte prints og afstemte nuancer har Name It efter min mening ramt spot on - og hæver sig flere niveauer over det, som jeg normalt forbinder med Name It. Størrelserne går fra 110-152, men jeg ville ønske at det også fandtes i en størrelse 38...

Frederikke er blevet forkælet med de lækreste styles, og hun hoppede omgående i den lækre Bibi Knit med pailletter på albuerne og de fede Bina pants med lommer og spændende detaljer som lynlåse forneden ved buksebenene. Bukserne er virkelig bløde og - ifølge Frederikke - "vildt rare at have på". Der var da også en der glædede sig til at komme i skole efter weekenden...

Priserne er i øvrigt helt fornuftige, i stil med det jeg i forvejen kender fra Name It. Man kan virkelig få noget for pengene - især fordi de enkelte styles kan mixes på kryds og tværs, og dresses både op og ned. Frederikke har da også allerede valgt sit fødselsdags outfit, som - indtil videre i hvert fald - består af Ellie Denim Legging, Beline Shirt Tunic og den fine Birma Knit Cardigan.
Dette indlæg er sponsoreret, 
men meninger og holdninger er mine egne - og Frederikkes.

søndag den 27. oktober 2013

Æblecrumble med marcipan



Mange forbinder marcipan med jul, konfekt og kransekage - men for en som jeg, der elsker marcipan er det altså en ingrediens, jeg sniger ind i madlavningen året rundt. 

Jeg har tidligere skrevet om min begejstring over Odense Marcipans hjemmeside, hvor man kan søge på forskellige ingredienser - og hvad var mere nærliggende at søge på 'æbler' når vi stadig har haven fuld af æbler. Der er virkelig mange lækre opskrifter at vælge imellem, men valget faldt på denne æblecrumble. Man kan også søge på årstider og anledninger som for eksempel nytår eller halloween, og mon ikke jeg skal forbi også søge lidt inspiration til jul... 

Sidst havde jeg Bonus med i køkkenet, og i weekenden fik jeg hjælp af Karla, som stolt hjalp til, lige indtil hun fik fedtede fingre... Opskriften er super nem, jeg tilsatte dog lidt ristede hasselnødder, hvilket bestemt kun gjorde den bedre. Vi spiste den med en god vanilleis, og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver crumble med marcipan, kan jeg afsløre.
Dette indlæg er sponsoreret, 
men meninger og holdninger er mine egne.

fredag den 25. oktober 2013

Blogevent // goodiebag


Til blog-eventet i forrige weekend blev vi i den grad forkælet med lækre sponsorgaver. Der var alt hvad man kunne begære af lækkerier til de små - og lidt til sig selv. Jeg var også heldig at vinde et gavekort til Mammashop, som jeg glæder mig til at benytte. Derudover var der gavekort til MarMar Copenhagen, Sumopix og Dinsport. Karla har allerede leget meget med de fine ringe fra Bobles og Frederikke har taget musemåtten fra ABC leg til sig.

Lækkerier til mor fra Cover Kids, Perch's og Badeanstalten

Skønne sager fra  MarMar, Wheat, Molo og 1x1 Design

Lige noget for Karla fra  Sebra, Lego og Name It

Tusind tak til de mange sponsorer - og endnu engang tak til Lou, Stinne og Marina, som havde gjort at fantastisk stykke arbejde. 

onsdag den 23. oktober 2013

Norlie Outlet Store


Jeg har tidligere skrevet om min succes med et homeshopping arrangement, men jeg har også haft besøg af søde Christina fra Norlie, som fremviste den flotte AW2013 kollektion. Jeg kunne ha købt det hele (men så havde matriklens mandlige beboer nok ikke været helt tilfreds) - i stedet besindede jeg mig og valgte de lækre leggings i babyfløjl til Bonus, og begge pigerne fik en nederdel i en super blød vinterjersey, som kan bruges til næsten alt.

Til gengæld har jeg gået shop amok i  Norlies nye Outlet Store, hvor man kan finde fine sager fra de tidligere kollektioner. Jeg fik lidt for mange lækre sager med hjem, blandt andet lækre cardigans og kjoler i den fine Liberty Sunbeam. Jeg har også ageret personal shopper for hende her, da hun geografisk befinder sig lidt for langt væk - men jeg kan kun anbefale at tage derud, hvis du har muligheden. Der er åbent frem til lørdag - de fylder løbende op, og personalet var virkelig søde til at hjælpe med at finde størrelser.