mandag den 5. august 2013

savn


Jeg savner. A savner hende selvfølgelig endnu mere - og Karla ligeså. Hende den lange lyshårede, glade, kærlige, betænksomme og ikke mindst snakkesalige pige; datteren, bonusdatteren og storesøsteren. Der mangler ligesom noget herhjemme når vi ikke er fire, som vi plejer at være  - i hvert fald halvdelen af tiden.

Hun er på 3 ugers ferie hos sin mor, hvilket er vildt dejligt for hende, og hun oplever en masse. På samme måde har hun haft 3 ugers ferie hos os, blandt andet i Amsterdam på husbåd - og får dermed dobbelt op på oplevelser. Ligesom der også er dobbelt op på gaver til jul og fødselsdag. Men to af alt er jo ikke altid dobbelt så godt. Det kan jo ikke opveje savnet som hun, mest af os alle, lider i forhold til mor, far, og alle sine små søskende.

Hånden på hjertet; livet som bonusmor er ikke altid lutter lagkage, men jeg savner hende. Hun kommer først på mandag, og lige nu er der lang tid til mandag i mine øjne, men jeg ved at tiden er endnu længere for A - og hvor ville jeg bare ønske at jeg kunne fjerne savnet for ham, for lille Karla og ikke mindst for min kære Bonus.

15 kommentarer:

  1. Åh, Anita jeg bliver helt rørt ved dine ord. Husk at Frederikke er heldig, at der er så mange som holder af hende. Også selvom det ikke altid er lykken med delte familier, som vi før har snakket om.

    De to piger ser simpelthen også så søde ud sammen. Noget af det der varmer mit hjerte mest er at se omsorgen og kærligheden mine piger imellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er nemlig en heldig pige, og Karla ligeså for at have sådan en storesøster. Karla savner hende dog helt vildt allerede og det er tilgengæld svært at forklare og forstå for en 2 årig som "vil have sin Fred'ække"...

      Slet
  2. Åh,sikke en dejlig kærlighedserklæring <3 Blev meget rørt af dine ord...
    Men når det nu skal være, så er Frederikke heldig med, at have en bonusmor som elsker hende så højt.

    Ps. Har du mon modtaget pakken jeg sendte til dig tilbage i juni?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Stinne, havde det bare indeni, og det føltes så godt at få det skrevet ned :)

      Ja, tusind tak, den er simpekthen SÅ fin. Jeg har dog ikke fået taget et godt billede af krudtuglen, der bare farer rundt for tiden - helst uden ret meget tøj på i denne varme ;)

      Slet
    2. Det virker også altid for mig ;) Også selvom det er sjældent der er nogen der ser det....

      Dejligt at du har fået den. Var ved at være nervøs for at den var gået tabt i posten ;)
      Hi hi, ja krudtugler i fuldt vigør( og helst uden tøj på ) kender jeg kun alt for godt :)

      Slet
  3. Jeg stemmer i med et åh, for hvor er det bare et hjertevarmt indlæg. Gid alle måtte have en bonusmor som dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh tusind tak, det var rigtig sødt sagt :)

      Slet
  4. Sikke et fint indlæg. Rart at høre, at bonusmødre også kan ha' det sådan!
    Var faktisk forbi din blog for at kommentere på dit tidligere indlæg med outfittet fra Amsterdam, men nu er det vist væk? I hvert fald ville jeg bare sige, at du ser drøngodt ud, og at det er rigtig fedt at få sat ansigt på endnu et blogmenneske :-)KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja men det er jo nok desværre mere undtagelsen end reglen...men det er jo en helt anden snak.

      Jeg havde lidt bøvl med det andet indlæg - nu er det der igen... Tusind tak, jeg var virkelig splittet om jeg 'turde' sætte ansigt (og ben) på, men din søde besked gjorde da lige min tvivl til skamme. Tak.

      Slet
  5. Sikke fint skrevet Anita; med få ord har du beskrevet det rigtig fint og kærligt. Selvfølgelig er livet som "dele" ikke KUN det ene eller det andet. Dejligt for jer begge at der er masser af kærlighed "all around"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne-Mette, det er nemlig rigtigt, og den er gengældt hele vejen rundt. Føler mig heldig at have så skøn en bonusdatter :)

      Slet
  6. Sikke et smukt indlæg Anita! Smukt at kærligheden er så stor imellem jer alle - savn er hårdt og svært - men også smut og godt! Hvis ikke vi savnede en gang imellem, ville vi glemme hvad vi har og måske tage tingene lidt for givet! Men det er ikke sjovt at savne lige nu - dejligt at genforeningen oftest overgår savnet!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Line, hvor rammer du bare rigtigt mht til at sætte pris på havd vi har og ikke tage tingene for givet - det vil jeg huske, og ikke mindst glæde mig til at ses igen :) Knus

      Slet
  7. Jeg er selv bonus-datter og blev godt nok temmelig rørt over dit indlæg! Du må - helt alvorligt - være verdens bedste bonus-mor!!
    Du er realistisk omkring din rolle og relationen - og så er du tydeligvis virkelig storsindet når det kommer til kærlighed : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonym. Tak for dine søde ord, de varmer rigtig meget. Jeg ved af egen erfaring at det ikke er nemt at være bomusdatter, så måske derfor prøver jeg at være så god en bonusmor jeg kan.

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.