lørdag den 27. september 2014

Liberty Love



Det burde jo egentlig hedde Liberty Addict, for jeg er temmelig afhængig af de lækre stoffer, og jeg må bare ha'... Egentlig har jeg lovet mig selv ikke at købe mere Liberty før jeg har brugt noget fra lageret, men jeg har forelsket mig i disse nye prints fra vinter 2014 kollektionen. De fine små- og storblomstrede skønheder med navne som Ella & Libby, Eleonora, Arrow og Tiny Poppytot giver mig krea-kriblen i fingerene ved tanken om hvilke fine kreationer, der kan komme ud af det...

Jeg er især helt vild med de to øverste, og jeg kan lige se dem begge for mig i Lines nye kjolemønster - med tilhørende lækker hjemmestrik i karry eller mørk bordeaux, som dem Stinne tryller frem. Den nederste vil være så fin til en forårsjakke, måske en quiltet jakke som denne, som vil matche Karlas karrygule forårssandaler.

2 kommentarer:

  1. Jammen de er da også bare fantastisk fine. Det er lige før sådan en som mig der slet ikke syr hellere ikke kan lade være med at sitre. Jeg er faktisk mest vild med det nederste. Så smukt med en stemning af ægte forårsmorgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal helt sikkert også købe den nederste. Det er altid svært at beslutte hvad jeg skal sy, men købes det skal den :)

      Slet

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.