Glimt fra Bededagsferien, som vi tilbragte i vores dejlige have. Der blev gynget (højt), blæst sæbebobler og drukket kaffe med familien på terrassen - og så fik vi indviet vores kærlighedsbænk (citat Mille) fra Manderlay, som jeg har har været så heldig at vinde gemmen BoBedre. Kunne godt bruge et par dage mere som disse; uden planer, men hvor vi bare er os selv, får jord under neglene, bekæmper skvalderkålene og får ladet batterierne op. Jeg nyder at se Karla tulle rundt og 'ordne have', det er præcis sådan jeg husker min barndom, og det er dejligt at kunne give den glæde videre til hende.
søndag den 28. april 2013
fredag den 26. april 2013
Give away: byKier sandaler
Ovenfor kan I se et lille udvalg af de fine sandaler, men prøv selv at gå ind på byKiers hjemmeside og se resten det flotte udvalg af sandaler; hvad med 'Holly' i metalic rosa til pigerne - eller den sporty 'Linus' til drengene. Jeg syntes i hvert fald det er svært at vælge mellem de mange flotte modeller.
Som ekstra info kan jeg oplyse at byKier til og med søndag afholder Midseason-sale, hvor man kan spare helt op til 40% på udvalgte modeller. Jeg kan klart anbefale både strik-kollektionen i økologisk bomuld samt de lækre gummistøvler med stjerner, som oven i købet fås i voksen størrelse.
For at deltage i konkurrencen om et par valgfri sandaler fra byKier skal du gøre følgende:
1 lod: Kopier linket med de ønskede sandaler i kommentarfeltet.
2
lodder: 'Like' byKier på facebook.
3
lodder: Del på egen blog. Brug et af ovenstående billeder.
Huske at skrive din email, hvis du ikke har en blog, samt hvor mange lodder du deltager med. Jeg vil også blive glad hvis du er fast læser af bloggen på bloglovin. Det er ikke et krav, men giver sikkert god karma...
Jeg trækker den heldige vinder søndag den 5.maj kl.21.00.
torsdag den 25. april 2013
En ny last
Efter jeg har opdaget syningens kunst og ikke mindst er startet på syskolen har jeg fået en ny last; jeg er blevet hooked på stof. Som (forholdsvis) nybegynder kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor meget stof I ligger inde med? Hvor store samlinger snakker vi?? Jeg kan jo ikke lade være med at købe - og projektere inde i mit hoved, men må indrømme at tiden bare ikke er til at føre det hele ud i livet.
Sidste indkøb til samlingen efter weekendens tur til Stof&Stil er mønstret buksestof, flamingoer i forskellige farver (kunne ikke bestemme mig) og lyserødt isoli - og i den forbindelse vil jeg høre om en af jer ligger inde med en "luns" citat Line, som jeg kan bruge til skuldrene i denne sweat til Frederikke, som jeg skal sy på syskolen. Jeg forestiller mig lidt leo eller mønstret af en art - bare ikke for blomstret.
Og mindsandten om ikke posten kom med endnu en pakke med stof fra E-bay - min anden nye last :) Der er lidt blandet Liberty - ja jeg er jo hoppet lidt sent på Libertybølgen, men det holder stadig ikke?! Jeg har i hvert fald erfaret at det er et fantastisk materiale at sy i og kan se endnu et par af disse for mig...
mandag den 22. april 2013
Mini Botanica skal hjem til...
....hende her. Stort tillykke - jeg håber du bliver glad for dem. Hvis du sender mig en mail med din adresse, sørger jeg for at alle fem vaser bliver sendt direkte hjem til dig.
Jeg havde glædet mig til at finde en vinder, som blev fundet via random.org - og ikke mindst se hvilken vase, I havde valgt som jeres favorit. Systematisk som jeg er, oprettede jeg et lille excelark til formålet, med rækker og kolonner, og opsummerede stemmerne. De fleste af jer syntes - ligesom jeg selv - at alle fem komplimenterer hinanden så godt, at det er svært at pege på een enkelt, men efter optællingen var der til min overraskelse et tæt løb mellem Botanica Grey Green og Botanica Grey Rosa, og det var sidstnævnte der løb med sejren. (For god ordens skyld skal jeg lige nævne at dette var blot en ekstra finesse og har intet med selve vinderens favorit at gøre.)
Tusind tak til jer alle der var med i kampen
om de smukke vaser, og stort tak til Kähler for at sponsorere denne
flotte give away.
søndag den 21. april 2013
16 / 52
A portrait of my children once a week, every week, in 2013.
fredag den 19. april 2013
byKier
Jeg har tidligere handlet hos byKier, og er meget tilfreds med både kvaliteten og deres upåklagelige service. Vi har især været glade for deres hjemmesko, og Karla har haft disse vinterstøvler med tex-membran, som har holdt hendes fødder både varme og tørre hele vinteren igennem.
Med hensyn til at handle sko på nettet, har jeg ikke haft betænkeligheder - og slet ikke når der på byKiers hjemmeside ligger en video, der viser hvor let det er at opmåle de små lækre fusser. Karla syntes i hvert fald det var sjovt at få tegnet omrids af sine bare fødder, men skulle man være uheldig med størrelsen, kan man bestille en billig returlabel - så kan det næsten ikke være nemmere.
Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du automatisk 5% rabat på køb samt billig fragt - og lige nu er der 20% rabat på alle nye varer. Det er et tilbud man næsten ikke kan lade gå fra sig. Jeg skal i hvert fald have suppleret med de lysegrå gummistøvler med stjerne på siden til Karla. Så gå ind på ByKiers hjemmeside lige her og lad dig friste af det flotte udvalg.
I samarbejde med Lone, designeren bag ByKier, skyder jeg en give away i gang en af de nærmeste dage, så følg med her eller på ByKiers side på facebook.
Dette er et sponsoreret indlæg, men meninger og holdninger er mine egne.
onsdag den 17. april 2013
Pssst
Vi har denne juniorstol til Frederikke og vil gerne have en tilsvarende til Karla, men den har længe været udgået i Ikeas sortiment (OG DET FORSTÅR MAN JO IKKE) og derfor i høj kurs på brugtmarkedet. Jeg har dog lige læst at Ikea genoptager produktionen og den kommer i butikkerne til august. Yeah, mon ikke vi er mange der er glade for den nyhed ?!
Kilde Boligmangasiet nr.159
søndag den 14. april 2013
Sæsonens første
Jeg fandt dette fine stykke liberty på Ebay, og det passede lige til en nederdel i størrelse Karla. Den er syet med fast linning, og lommen er fra et mønster jeg købte på Etsy. Det er min første og jeg er faktisk ret stolt af resultatet, så mon ikke det bliver den første af mange. Som I kan se lever Karla op til sit kælenavn, for krudtuglen KAN virkelig ikke stå/sidde stille ret længe af gangen, så jeg har fanget et par glimt af nederdelen 'in action'. Hun måtte i øvrigt bestikkes med rosiner for overhovet at tage den på - måske jeg skal benytte mig af tricket med en matchende nederdel til dukken.
Abonner på:
Opslag (Atom)


