mandag den 31. marts 2014

Søstrene Grenes univers


I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at blive inviteret ind i Søstrene Grenes univers til en hyggelig og inspirerende aften, hvor vi blev introduceret til den nye bolig- og interiørlinie med lækre sofaborde, æsker og kasser af balsatræ, fine lysestager og skønne kobberskåle - et sandt mekka af pasteller, neon, dyreprint, kork, kobber og træ.

Eventyret om Søstrene Grene startede tilbage i 1973, og du kan læse mere om selve historien her. Anja med bloggen White Wall Gallery fortalte om produktudvikling og design hos Søstrene Grene. Det var meget interessant at høre om processen; om hvordan SG's produkter nøje er udvalgt og tilpasset, så slutproduktet er deres helt eget design. 

En af aftenens helt store nyheder var de populære borde - og til dem der ikke var hurtige (nok) kommer de igen i løbet af foråret... De er en del af SG's strategi om større ting til boligen. Personligt var jeg helt vild med de geometriske lysestager i sort, hvid og natur. De fungerer både alene og samlet - og der er allerede flyttet en lille flok ind hjemme hos mig.

Tusind tak til Søstrene Grene for en fantastisk aften og tak for dejligt selskab til alle de dejlige blogdamer - både nye som velkendte ansigter :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du kiggede forbi, og giver dig tid til at kommentere på mit indlæg. Det betyder meget for mig - og gør mig så glad.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.