mandag den 31. marts 2014

Søstrene Grenes univers


I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at blive inviteret ind i Søstrene Grenes univers til en hyggelig og inspirerende aften, hvor vi blev introduceret til den nye bolig- og interiørlinie med lækre sofaborde, æsker og kasser af balsatræ, fine lysestager og skønne kobberskåle - et sandt mekka af pasteller, neon, dyreprint, kork, kobber og træ.

Eventyret om Søstrene Grene startede tilbage i 1973, og du kan læse mere om selve historien her. Anja med bloggen White Wall Gallery fortalte om produktudvikling og design hos Søstrene Grene. Det var meget interessant at høre om processen; om hvordan SG's produkter nøje er udvalgt og tilpasset, så slutproduktet er deres helt eget design. 

En af aftenens helt store nyheder var de populære borde - og til dem der ikke var hurtige (nok) kommer de igen i løbet af foråret... De er en del af SG's strategi om større ting til boligen. Personligt var jeg helt vild med de geometriske lysestager i sort, hvid og natur. De fungerer både alene og samlet - og der er allerede flyttet en lille flok ind hjemme hos mig.

Tusind tak til Søstrene Grene for en fantastisk aften og tak for dejligt selskab til alle de dejlige blogdamer - både nye som velkendte ansigter :)

lørdag den 29. marts 2014

En perfekt lørdag


I dag har vi været på tur, spist medbragte madpakker og nydt det skønne forårsvejr. Vi sluttede dagen af på bedste vis med bålgrill i haven, ristede hotdogs og skumfiduser. Opskriften på en perfekt lørdag i familiens tegn, hvor vi bare har hygget, slappet af og været sammen...

fredag den 28. marts 2014

Ugen i glimt


Ugen har budt på lidt af en rutsjebanetur på det personlige plan, og dem der kender mig, ved at jeg hader rutsjebaner (jeg er den der holder tasker og passer klapvogne), men her er lidt glimt af, hvad der ellers har fyldt i det lille hjem i den forgange uge:

# En farvestrålende buket tulipaner fra weekendens brunchgæster har pyntet det meste af ugen. 

# Karla har leget dyrelæge med masking tape. Elsker hendes kreative og finurlige påfund - er især vild med den stakkels zebra, hestens hale og selvfølgelig giraffens lange hals...

# Jeg har forkælet mig selv med prikker fra Zara. Fordi jeg fortjener det - og mangler en skjorte efter en grovsortering af min garderobe inspireret af Trine Lykke med bloggen  den lille recessionista .

# Endnu en Karla kreativitet på gulvet. Bemærk hvordan hun har klaret hjørnet; om jeg er stolt - og jeg har faktisk ikke nænnet at tage den af endnu...

# Har shoppet shorts og fine tees til Karla - også fra Zara - så hun kan gå sommeren i møde iklædt rosa nuancer.

# Påskeliljer fra haven og dagdrømmeri om nye projekter til hjemmet (til stor frustration for min kære mand). Kan bestemt anbefale bogen, som er en gave fra en helt særlig ven.

torsdag den 27. marts 2014

Endnu en Lulukjole


Så fik jeg færdiggjort endnu en Lulu kjole, denne gang en stribet maritim sag til Karla. Syntes det er en fantastisk model, da den passer perfekt til hverdag; til at lege og hoppe i, hvilket er et must for Karlas vedkommende. Jeg har nemlig en tendens til at sy ting til 'pænt brug', så det er dejligt at få suppleret med en god hverdagskjole til vuggeren.  Modellen er super nem og fungerer til både små og store piger, og jeg har tidligere lavet en tilsvarende til Bonus.

onsdag den 26. marts 2014

Norlie give away


Som den trofaste læser ved er jeg ret glad for Norlie, og for nogle uger siden havde jeg fornøjelsen af at hoste et homeparty, hvor jeg forelskede mig i de lækre glimmerstyles til både mor og datter.

Som nogle (i hvert fald hvis man er på instagram) ved så er det #glimmeronsdag i dag, og i den anledning har jeg fornøjelsen af - i samarbejde med Norlie - at skyde denne lækre glimmer-give-away i gang, hvor du frit vælge mellem henholdsvis dame Silver Knit Cardigan, pige Silver Knit Cardigan, eller baby Silver Knit Slipover

For at deltage skal du gøre følgende:
Skriv i kommentarfeltet herunder, hvem du gerne vil forkæle med en glimmerstyle, og gå ind på Norlies hjemmeside og kopier linket til den style du gerne vil vinde. 
Herudover skal du følge Norlie på facebook og på instagram.

Hvis du har lyst til at følge mig på bloglovin og/eller instagram vil det være dejligt, men dette er dog ikke et krav...

Jeg trækker vinderen næste onsdag den 2.4 kl.21.

torsdag den 20. marts 2014

Pink touch

 
Jeg var ret sen til at hoppe på IG bølgen, men må indrømme (selvom jeg ikke er meget for det) at det er et inspirerende medie, med masser af øjeguf og god karma. Et lille udpluk at mine seneste billeder på instagram med et touch af pink. Hvis du ikke allerede følger mig, kan det gøres lige her.

onsdag den 19. marts 2014

Norlie nyheder


I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at hoste endnu et homeparty. Jeg havde nemlig inviteret en masse dejlige mennesker samt søde Christina, som fremviste den nye kollektion fra Norlie. Det var en aften med asti, kage og dejligt selskab af både nye og kendte ansigter - og ikke mindst fint og inspirerende tøj til de små. Kollektionen bød på fine pasteller, spændende prints, lækre Liberty kvaliteter samt de klassiske Norlie pointelle t-shirts og cardigans.

Webshoppen åbner for salg i dag den 19.3, hvor du kan købe kollektionen online, men du skal næsten ikke snyde dig selv for et besøg af en af Norlies dygtige konsulenter, som du kan finde lige her - samt en unik mulighed for at mærke de lækre kvaliteter og klassiske bløde strik. 


 
Lækre styles i Liberty

Lækker termojakke til både drenge og piger

Fine cardicans til kvinder i glimmer og en fræk lime


Den skarpe læser kan også ane stativerne fra Black Swan i baggrunden - jeg havde nemlig ved samme lejlighed inviteret Amira (igen), for både hun og kollektionen kan sagtens tåle en gentagelse, og jeg måtte da også klikke mig den lækre Dante tunika hjem.

mandag den 17. marts 2014

Reimas jubilæumskollektion


For et par uger siden, før solen for alvor begyndte at titte frem, trodsede vi det våde forårsvejr og tog på cykeltur omkring den nærved liggende mose. Det var forholdsvis koldt, men Karla var i hopla og løb omkring. Jeg sætter stor pris på den slag gratis glæder, hvor vi som familie er sammen, og ikke mindst får frisk luft og røde kinder. 

Karla fik indviet sin fine nye overgangsflyverdragt Vacalis fra Reima i den flotteste røde farve. Den er produceret i anledningen af Reimas 70 års jubilæum og oser af retro. Faktisk minder snittet mig lidt om min egen barndom, så det er ren nostalgi. Flyverdragten er rummelig, så Karla kunne bedre løbe omkring end i den vatterede vinterflyverdragt, som vi netop har pakket væk.

Fordelen ved denne flyverdragt er at den har et aftageligt quiltet foer, som kan fjernes når det bliver lunere i vejret. Den er derfor perfekt her i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt om morgenen, og kan bruges helt hen i efteråret - indtil det er tid til at finde vintertøjet frem. Modsat almindeligt termotøj, som mange bruger som overgangstøj, er flyverdragten både vind- og vandtæt - hvilket vi for alvor får brug for, når Karla om ikke så længe starter i børnehave. De har nemlig en turnusordning, hvor de enkelte stuer på skift fungerer som udflytter/skovbørnehave i en 3 ugers periode - og jeg forventer mig at få en godt beskidt Karla hjem, som gerne skulle være både varm og tør hele dagen. 

Den er en del af en kollektion bestående af flyverdragt, bukser og jakke; alle med aftageligt quiltet foer, store lommer og reflekser. De fås alle desuden i en flot navy, en fræk gul og en diskret grå.
Dette indlæg er sponsoreret, 
men meninger og holdninger er mine egne - og Karlas.