torsdag den 11. december 2014

Den lille sorte




I går viste jeg Karlas julekjole med strutskørt, pufærmer og det fineste røde mønster. Selv er jeg mere til sort - dog må der gerne være en detalje i form af en blonde, en flot snit eller noget helt tredje, og nu hvor julens fester står for døren, har jeg fundet et lille udvalg af 'den lille sorte'.

Netop til julens fester syntes jeg gerne der må være pailletter, og jeg faldt for denne enkle og klassiske model fra Selected Femme. Jeg er helt vild med ryggen på Neville fra  Samsøe & Samsøe, og så markerer den taljen fint uden at være for afslørende - hvilket måske er praktisk til en julefrokost?! 

Hvis jeg skulle gå all in på blonde, skulle det bestemt være i Annushka, omend en gylden middelvej ville være Sylvia, som vil være super flot med høje stiletter. En anden af mine absolutte favoritter er Mac, som er super enkel og alligevel elegant med den flotte udskæring i ryggen.
 
Har I styr på den lille sorte til julefrokosten? Jeg kan i hvert fald sagtens blive fristet af en eller flere af overstående... Hvilken er jeres favorit?

onsdag den 10. december 2014

Den perfekte julekjole

Jeg har slet ikke fået vist den smukke kjole, som jeg syede til Karla for noget tid siden. Kjolen er syet hos Marapytta, og den er (selvfølgelig) syet i Liberty. Jeg havde en rest af den smukke Wiltshire Liberty liggende, og der var heldigvis lige akkurat nok. Det viste sig at stoffet og mønsteret passede perfekt sammen, så resultatet er blevet til en rigtig julekjole. 

Jeg syntes den er blevet virkelig vellykket; både i design og syteknisk - der er nemlig mange fine detaljer, som blandt andet kraven, de fine pufærmer og den usynlige lynlås. Det var første gang jeg prøvede kræfter med at sy en usynlig lynlås, og - indrømmet - det var også ret svært, men det lykkedes rigtig godt! Vurder selv på billede nr. 3...

Jeg var simpelthen så spændt på at vise Karla kjolen, men reaktionen var både større og mere oprigtig end jeg havde forestillet mig. Hun kvitterede med et 'TUUUUSIND TAK mor' og det største kram, man kan forestille sig - tror næsten jeg kneb en lille tåre... 

tirsdag den 2. december 2014

Hama snefnug



Inspireret af mange - både her i blogland, på instagram og pinterest - har jeg leget med Hama perler. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser - dog fandt jeg ud af, at de sekskantede perleplader er mest egnede. En lille træperle og en sort lædersnor giver prikken over i'et. Jeg syntes de passer perfekt til de smukke grene, der med sine røde bær er både grafiske og julede uden af være 'for meget'. 

mandag den 1. december 2014

Adventskrans med mos og sukkulenter


Selvom jeg syntes at vi lige er gået ind i november, blev det første søndag i advent uden jeg fik vist min fine adventskrans. I år består den af en bund af mos med sukkulenter, agern, kogler og snebær fra haven. Jeg har læst mig frem til at snebær er lettere giftige, så man skal være opmærksom, hvis man har små børn. 

Min adventskrans har gennem årene haft mange forskellige udtryk; både naturligt look som her, men også klassisk med røde kugler og kogler som forrige jul. Gennemgående er det smukke fad, som jeg altid bruger. Jeg elsker formen på det, som giver forskellige udtryk alt efter hvordan man vender og drejer det.

Du kan se nogle af mine juleglimt fra de forgangne år lige her og her, og som du kan se holder jeg af den klassiske røde jul, dog i en forenklet udtryk. - Hvordan ser jeres jul ud?

torsdag den 20. november 2014

Name It flyverdragt


Så er begge piger ekviperet med varmt overtøj, og det blev testet i weekendens blæsevejr og klarede både regn og rusk - samt en omgang leg i bladene.

Karla tester denne gang NameIts Storm, som NameIts højeste kvalitet i et ekstra slidstærkt materiale. Den er selvfølgelig både vind- og vandtæt (8000mm) Foruden de mange refleksdetaljer, har den forstærkede knæflader og er ekstra isoleret bagpå. Det er noget jeg vægter utrolig højt, da Karlas børnehave er en delvis skovbørnehave - også om vinteren, og så skal hun altså være varm hele dagen. Hverken jeg selv eller Karla kunne stå for pelsen på hætten. Ligesom selve hætten, er den imiterede pels aftagelig, men det største hit var de indbyggede vanter og de mange lynlåslommer. Jeg valgte en str. 110, og den passer hun fint. Dragten tåler både maskinvask og tørretumbler, og den er testet af en naturbørnehave samt Teknologisk Institut. Det er altså også noget, der tæller i min bog.

Frederikke har valgt den denimfarvede Nitmedenim jakke, som er NameIts mere moderigtigt alternativ - især til de store piger. På trods at det, går den ikke på kompromis med kvaliteten og er både vind og vandtæt (5000mm). Den har ligeledes tapede sømme, praktiske refleksdetaljer og aftagelig hætte.

- ja så mangler vi vel egentlig bare vinteren... Vi er i hvert fald klar!

Hvis du endnu ikke har vintertøjet på plads, kører NameIt i øjeblikket en kampagne, hvor de har -40% på det meste af deres overtøj. Det er bestemt en besparelse, der er værd at tage med. Det gælder dog ikke på webshoppen, men i udvalgte butikker.

tirsdag den 18. november 2014

Grafisk hyggestund




Nu hvor jeg endelig har lært at flette stjerner, bruger jeg hver en ledig stund til at flette og folde. Jeg nyder at tage mig lidt kreatid og er ganske imponeret over de takkede vidundere. De meget Ferm'ske stjerner får snart selskab af en ditto flagranke af de afklippede endestykker og giver min jul et grafisk look - hvordan ser din jul ud?

mandag den 17. november 2014

Venindetid


Denne weekend har været en af de bedste længe... Den har nemlig stået i venskabets tegn og har været et sandt overflødighedshorn af lækker mad, gode lange snakke og kreatid med allersødeste Maiken. Geografien spænder desværre ben for vores venskab - som i øvrigt er opstået og vokset ud af dette medie - så enhver mulighed for at ses hilses velkommen. Det var et dejligt gensyn, men sådan et døgn går bare alt for hurtigt ... 

Vel hjemme igen om søndagen blev der skruet op for kvalitetstiden med mine tre kære; der blev leget med blade, spillet spil, hygget med perler og bare 'været' - fuldstændig på pigernes præmisser. De holder nemlig begge af 'bare' at være hjemme, hvilket passede mig fint ovenpå et par lange dage.

mandag den 10. november 2014

Brunchtid








Jeg ved ikke noget bedre end at invitere gode venner til brunch, men jeg syntes der går megen tid med at handle ind, forberede, og jeg kommer tit til at stå i køkkenet hele morgenen og den foregående aften - med det resultat, at jeg er træt og ikke nyder selskabet, som jeg gerne ville...
Dette blev der dog ikke noget af denne gang, for da vi inviterede gode venner til brunch, var det med hjælp fra Brunchtid.dk. Det var både nemt - og ikke mindst vildt lækkert. Men allermest vigtigt; der var tid til mere nærvær, til at slappe af og til at få snakket sammen.

Vi var 10 personer, så jeg valgte at sammensætte en buffet, hvilket i øvrigt var en udfordring i sig selv. Der var så meget lækkert at vælge imellem;
Græsk yoghurt med blomster honning, rabarberkompot og hjemmelavede kanelcroutoner
Ristede okse brunchpølser
Mini laksetærte med varmrøget laks og blancheret spinat
Små ovnbagte kartofler med pesto og ramsløgs aioli
Hjemmelavet rørægstoppe med lufttørret skinke
Hjemmesyltede halve blommer med rørt limecreme
Chokolade-nødde-creme med crunch

...Jeg kunne blive ved, alt var virkelig lækkert! Der fulgte oven i købet kaffe, chai og the med OG stempelkander. Kaffen var pakket i portioner, der passede til kanden. Så bliver det simpelthen ikke nemmere.
 
Brøddet var selvfølgelig hjemmebagt - og bagt om morgenen, så det var lunt, da vi modtog maden, som blev leveret ca ½ time før gæsterne ankom - lige tids nok til at anrette det. Der var flere forskellige slags; landbrød, små rugbrød med figner og chokolade, valnøddeboller og økologiske italienske boller. Behøver jeg at nævne, at der selvfølgelig var smør med.

Hvis du har svært ved at vælge har brunchtid.dk kreeret forskellige menuer alt efter smag og behag; vælg for eksempel  Italiensk brunch, Amerikansk brunch, kvindebrunch - eller hvad med en lækker julebrunch. Mulighederne er i hvert fald mange, og jeg må indrømme, at det ikke er sidste gang, jeg benytter mig af brunchtid.dk. Konceptet er ganske enkelt genialt, og det er bestemt det værd!